Find job

Business Consultant med interesse for indkøbs- og økonomistyring

Brænder du for datadrevet ledelse? Har du indsigt i administrativ styring og nærmere bestemt indkøbs- og økonomistyring? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og implementere innovative og værdiskabende Analytics forretningsløsninger til vores kunder? Så er du måske vores nye kollega!

Som vores nye medarbejder vil du indgå i et dynamisk område med en resultatorienteret ledelsesstil, hvor der er højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af KMDs samlede enhed for Data, Information Management & Analytics (DIMA) på ca. 130 personer, og nærmere bestemt en del af en erfaren og kompetent afdeling på 16 personer, der arbejder med forretningsløsninger målrettet datadrevet ledelse i både det offentlige og private – på tværs af Danmark, Norge og Sverige.

Indkøbs- og økonomistyring er et kerneområde for os, hvor vi blandt andet udvikler og leverer KMD Indkøbsanalyse, der sætter organisationer i stand til at få indsigt i indkøbsmønstre og nøgleaktiviteter forbundet med brugen af indkøbsressourcer, og som kan agere som beslutningsstøtte, når der skal træffes beslutninger på området. Der er også nye produkter på vej indenfor god økonomistyring, som autokontering, fraud detection, tavlestyring og andre innovative løsninger. Du vil som Business Consultant være med til at understøtte vækstpotentialet for KMDs Indkøbsanalyse i Norden, samt være med til at bringe nye værdiskabende produkter til markedet.

Om jobbet

I jobbet som Business Consultant agerer du både internt og markedsvendt ud til kunderne.  En stor del af dit ansvar vil være med fokus på indkøbsstyring og løsningen KMD Indkøbsanalyse, hvor du vil være involveret hele vejen rundt om produktet fra indledende design- og kravsafklaring, i forhold til kundens behov og udvikling af ny funktionalitet, samt være med til at bringe det helt ud til markedet og kunderne. Specifikt får du ansvaret for at implementere produktet på tværs af Norden, og for at sikre værdiskabelse og tilfredshed hos kunderne.

Du skal desuden være med til at bringe nye forretningsløsninger til markedet, hvor du ud fra strategien og ved at sætte dig ind i kundens behov og de teknologiske muligheder, kan bruge din forretningsforståelse til at konceptualisere værdiskabende løsninger, samt italesætte værdien af disse hos kunderne.

Du skal kunne samarbejde på tværs og være en af de styrende kræfter i spændende og komplekse projekter. Du skal kunne sætte dig i kundens sted, med henblik på at afdække behov, analysere muligheder og sikre innovative løsninger. Du skal være i stand til at sætte retning for dit ansvarsområde, samt være i stand til at drive dine ideer over målstregen.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Understøtte væksten indenfor indkøbs- og økonomistyring ved at bidrage hele vejen rundt om løsningen, fra koncept, videreudvikling til kommunikation til kunderne.
  • Gennemførsel af implementeringsaktiviteter som sikrer værdiskabelse hos kunderne
  • Bidrage til salgsunderstøttende aktiviteter – fx udbud og salgspræsentationer
  • Sætte dig i kundens sted med henblik på at afdække behov, analysere muligheder og sikre nye innovative og værdiskabende forretningsløsninger.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse kombineret med flair for IT og stor forretningsforståelse.

Vi ønsker en profil, der befinder sig godt med direkte kundekontakt, brænder for datadrevet ledelse og det at omsætte data til konkret beslutningsstøtte, og som trives med at arbejde i komplekse projekter, som du eventuelt har erfaring med at lede.

Vi kan se flere veje ind jobbet. Den rette kandidat har sandsynligvis erfaring med indkøbs- eller økonomistyring, eller har en stærk evne til at sætte sig ind i kundens behov og nye løsninger, og omsætte dette til værdi hos kunderne.

Som person er du:

  • Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov
  • Selvstændig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer
  • Handlekraftig og kan tage beslutninger og sætte retning
  • Den der går forrest for at sikre resultater i samarbejde med dit team
  • Udadvendt og opsøgende i forhold til andre mennesker og trives med en bred kontaktflade
  • Struktureret og analytisk i din opgaveløsning.
     

Love it – Live it

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Section, Jesper Bækgaard, på telefon 41743695.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2019, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup / Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.