Find job

Netværkstekniker

Pharma Nords IT-afdeling søger en netværkstekniker, der skal være med til at sikre den fortsatte stabile drift af vores netværksinfrasturktur på tværs af afdelingerne samt i vores 22 datterselskaber.

Om stillingen

Dine opgaver vil være at deltage i drift, vedligeholdelse og support af Linux-servere, netværksudstyr og arbejdsstationer til koncernens danske og udenlandske datterselskaber. Du vil være en aktiv deltager i alle arbejdsgange i afdelingen, herunder også backupsystemer, telefonsystemer samt adgangskontrolsystemer. Dette vil ske i samarbejde med kolleger i afdelingen såvel som i vores udenlandske datterselskaber.

Kvalifikationer

Vi søger en engageret og løsningsorienteret person, gerne nyuddannet, som ikke er bange for at kaste sig ud i nye udfordringer og lære om nye teknologier og metoder. Det er fordel, hvis du har kendskab til eller har tidligere arbejdet med Linux-operativsystemer samt firewall- og netværksteknologier.

Vi forventer, at du er kvalitetsbevidst, ansvarlig og pligtopfyldende. Du er fagligt stærkog motiveres af at skabe resultater – både alene og i samarbejde med dine kollegaer. Derudover ser vi gerne, at du giver din mening konstruktivt til kende, udviser initiativ og handlekraft, arbejder struktureret, har overblik samt øje for væsentlige detaljer.

Gode sprogkundskaber er en forudsætning specielt med hensyn til dansk og engelsk, ligesom der lægges vægt på evnen til at kommunikere skarpt og at sætte sig i brugerens sted.

Arbejdssted

Primært på vores hovedkontor i Vejle. Der kan dog være dage, hvor arbejdsstedet lægges på vores fabrik i Vojens, hvorfor kørekort er en nødvendighed.

Vi tilbyder

  • En grundig oplæring og introduktion i vores systemer og arbejdsgange.
  • En spændende stilling, hvor du er i kontakt med kollegaer fra hele verden.
  • Lækker frugt- og frokostordning.
  • Fagligt stærke og hjælpsomme kollegaer.
  • En hverdag i en dynamisk og international virksomhed, hvor ikke to dage er ens.
     

Ansøgning og kontaktoplysninger

For flere informationer om stillingen venligst kontakt IT Direktør Jan Løvheim på tlf.  7585 7400.

Send din ansøgning til itjob@pharmanord.com eller med post til Pharma Nord ApS, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle senest d. 21. januar 2019. Mærk ansøgningen ”Netværkstekniker”.


Pharma Nord er et 100% dansk ejet firma og er i dag en af Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud. Pharma Nord er aktiv i 45 lande, og har 22 europæiske datterselskaber, som alle serviceres fra det danske hovedkontor i Vejle.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.