Find job

Fullstack webudvikler søges til spændende virksomheder i god form

For Sport Solution A/S i Åbyhøj, søger vi en dygtig fullstack webudvikler, der skal være med til den fortsatte udvikling af virksomhedens markedsledende produkter.

Sport Solution beskæftiger i alt 14 medarbejdere, der udvikler og leverer digitale IT-totalløsninger til fitness- og idrætsbranchen i Danmark, Sverige og Storbritannien. Virksomheden har været udnævnt til Gazellevirksomhed ad flere omgange, er i dag førende på det danske marked, og er i stærk fremgang i udlandet, hvor der er et stort uudnyttet potentiale. Virksomheden har en stærk økonomi og et bagland, som bakker op om de store ambitioner.

Et indblik i din nye arbejdsdag

Du vil blive en vigtig del af udviklingsafdelingen, og det forventes, at du er parat til at udfylde en nøglerolle i videreudviklingen af kerneproduktet. Virksomheden står overfor at påbegynde et større projekt hvilket vil medføre mange spændende og udfordrende opgaver, som en ny kollega kan forvente at få stor medvirken i og indflydelse på. Sport Solution arbejder efter agile metoder og bruger SCRUM som rammeværktøj.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med udvikling i af webløsninger på Microsoft-stakken (C#, .Net Core, MVC, ASP.Net og Microsoft SQL Server)
  • Brænder for at levere god kode og sætter en ære i at levere kvalitet
  • Har en relevant IT-uddannelse på bachelorniveau eller højere
  • Min. 2 års erfaring
  • Har viden om unit testing
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale
  • Kender til Clean Code og SOLID-principper
  • Måske har erfaring med Microservices
  • Måske har viden om applikationer der drives i Azure
     

Du vil blive en del af en arbejdsplads i konstant udvikling med korte beslutningsveje og stor indflydelse på egne opgaver og løsninger. For den rette person er der virkeligt tale om en mulighed for at udvikle sig selv, sætte præg på hverdagen og få succes sammen med en team af unge passionerede kollegaer.

Som medarbejder i Sport Solution får du en række personalegoder, og hvis du selv byder ind med ideer til efteruddannelse, er virksomheden meget lydhøre. Derudover får en god frokost- og frugtordning, fri sodavand og en god pensionsordning inklusive sundhedsforsikring – og selvfølgelig gratis fitnessmedlemskab hos udvalgte kunder.

Kontaktperson 
Lars Nielsen 
lbn@recruit-it.dk
Mobil: +45 31 54 70 06

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Åbyhøj

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.