Find job

HK søger en dygtig og ambitiøs projektleder til IT

Har du det sorte bælte i projektledelse? Har du ambitioner om at være en nøgleperson i HK’s strategi om at være den førende data- og evidensdrevne fagforening og A-kasse? Vil du være del af en IT-afdeling, der ser sig selv som organisationens foretrukne sparringspartner? – så er det måske dig, vi søger!

Jobbet

Vi søger en stærk projektleder til HK IT. Din opgave bliver at varetage projektledelsen af større og mindre forretningsorienterede IT-projekter, hovedsageligt centreret omkring bedre udnyttelse af vores viden og data til gavn for medlemmerne. HK har netop vedtaget en ambitiøs digitaliseringsstrategi, hvor fokus bl.a. er at sikre, at HK i de kommende år gennemgår en digital transformation, hvor et af målene er, at vi i højere grad får nyttiggjort vores datagrundlag. Projekterne vil blive gennemført i tæt samarbejde med de relevante fagområder i HK, samt vores analysekontor.

Hovedopgaverne i jobbet er at:

  • Definere muligheder og krav gennem inddragelse af brugere og medlemmer
  • Planlægge, organisere og gennemføre foranalyser og projekter
  • Bringe inspiration ind i projektudviklingen med afsæt i din viden om data og data-governance
  • Medvirke til at modne forretningsudviklingsidéer og implementere nye løsninger i bund
  • Medvirke til at styrke kompetencerne på data og data-governance områderne i HK.
     

Din profil

For at få succes i jobbet skal du have stærke IT-projektledelsesfaglige kompetencer, herunder i Prince2 eller lignende. Du er formentlig en erfaren projektleder, og du kan vise særdeles gode resultater med de projekter, du har kørt indtil nu. Det vil være en fordel, at du har erfaring med tungere dataprojekter eller har særdeles gode forudsætninger herfor. Du har en videregående uddannelse, måske som økonom, ingeniør eller lignende.

Du er kommunikativt stærk. Du kan formidle kompliceret stof klart i skrift og tale. Du trives i en rolle, hvor dine evner til at etablere relationer og netværk på tværs af organisationen er vigtigt. Din faglighed inden for data-governance, datamodellering, arkitektur mv., sammen med dine gode sociale kompetencer gør, at du evner at skabe tillid og fremdrift. Du forstår at arbejde for de forretningsmæssige mål og indgår ubesværet i dialogen med organisationen herom. Du er en teamplayer, der kan lide at arbejde med andre mennesker, og du har en god fornemmelse for, hvordan en politisk ledet organisation fungerer.

Som person arbejder du struktureret og vedholdende. Du interesserer dig for detaljen, når det er nødvendigt, men sikrer hele tiden at bevare det store overblik. Du motiveres af at planlægge, igangsætte og afslutte opgaver og projekter. Det betyder, at du er stærk og ambitiøs på:

  • Projektledelse
  • Viden om dataområdet, herunder data-governance og datamodellering
  • Analytiske kompetencer
  • Målorientering
  • Klar kommunikation.
     

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og ambitiøs arbejdsplads med attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Du vil som en del af projektteamet blive en nøgleperson i udviklingen af HK’s digitale ambitioner og en del af et kontor med 32 engagerede og dedikerede kolleger. Du vil blive tilbudt en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og ansættelse i et selvstændigt, samt et spændende og udfordrende job. Du får en travl og alsidig arbejdsdag i en uformel atmosfære med dygtige kolleger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem HK og Tillidsmandsklubben med bl.a. en attraktiv pensionsordning og en fritvalgsordning med mulighed for ekstra ferie, løn og/eller pension.

Tiltrædelse

Snarest muligt. Ansættelsessted HK, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til IT-chef Jesper Hammerich Lux, mobil: 2639 4477

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så send os endelig din motiverede ansøgning og CV via "Søg jobbet her".

Ansøgningsfrist: mandag den 14. januar 2019 kl. 9.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18., 22 og 29. januar 2019. Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i LO-familien. HK-medlemmerne er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomster og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi.

HK Administration er HK’s fælles shared service center, som har ansvaret for økonomi, HR, IT og intern service. Læs mere på www.hk.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.