Find Job

Test Manager med kundefokus til Consulting

Er du passioneret for at sikre kvalitet i komplicerede it-projekter og drive konsulentopgaver indenfor test? Har du sans for kunde- og brugerværdi? Så har vi jobbet til dig.

Du ejer kvalitetssikringen og sætter retningen

Som test manager er det dit ansvar at planlægge og gennemføre test af komplekse softwareløsninger til kunder og samarbejdspartnere, hvor du sikrer, at vi leverer løsninger på det aftalte kvalitetsniveau. Du har ansvaret for test i flere projekter ad gangen, hvor du koordinerer og optimerer testopgaver på tværs af projekter og kunder. Du spiller dig selv på banen i kundernes organisationer, etablerer gode relationer og skaber størst mulig kundetilfredshed. Hos Systematic har vi en bred vifte af kunder, som blandt andet er indenfor den offentlige og private sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet og biblioteks- samt læringssektoren. De kunder og projekter, du arbejder med, varierer alt efter omfanget af det enkelte projekt og dine interesseområder. Der kan være perioder mellem opgaver, hvor du deltager i tilbudsaktiviteter og kundemøder samt opbygger kompetencer hen mod næste opgave.

Du bliver en del af Consulting-teamet i København, som er en tværgående enhed, der løser konsulentopgaver hos kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Opgaverne bliver ofte løst on-site hos kunder, hvor du kommer tæt på kundens forretning og samarbejder med kundernes medarbejdere. Alt efter den enkelte opgave har dit agile scrum team en forskellig sammensætning af fagligheder, som du samarbejder med for at finde de bedste løsninger.

Du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Udarbejde og gennemføre strategi for test på projekt- og programniveau.
  • Udvælge og planlægge, hvilke testaktiviteter og testværktøjer der er relevante, herunder også automatisering af test.
  • Planlægge systemtest og prioritere opgaverne i testfaserne sammen med projektledelse, kunde og brugere.
  • Sikre at kvaliteten i løsningen er på et tilfredsstillende niveau før start af system- og accepttest.
  • Udarbejde og formidle information om kvalitet og godkendelser som eksempelvis før release.
  • Følge op på testplaner, fremdrift af test samt implementering og rapportere om dette.
     

Optimale udfoldelsesmuligheder

Du får 50 kompetente kolleger i Consulting, som du kan sparre med om de seneste tendenser indenfor it og test. I Systematic har vi en passion for at gøre alting bedre og lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Lean, Scrum samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Det betyder, at vi prioriterer din professionelle og personlige udvikling, hvor du får mulighed for at deltage i en lang række kurser og vores interne vidensnetværk for testere, som styrker dig indenfor dit fagområde. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde med kunder og kolleger er essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere software i verdensklasse.

Du har ambitioner for både test og din udvikling

Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse på bachelorniveau og mindst tre års erfaring med softwaretest, testværktøjer og teknikker. Du har TMAP, ISTQB og/eller ISEB-certificering samt erfaring med at dokumentere processer og kommunikere til forskellige kunder.

Som person befinder du dig godt i en kundeorienteret rolle i en dagligdag tæt på kunden. Du er god til at se muligheder hos kunderne, hvor du evner at bringe dig selv og kollegaer i spil til nye opgaver. Du er ambitiøs og har evnen til at lede, vejlede og motivere andre i teamet. Som den teamspiller du er, glæder du dig til at samarbejde med kundernes forretningsansvarlige og deltage i teams af dygtige udviklere, arkitekter, designere og testere. Du evner at holde hovedet koldt i en travl hverdag med ufravigelige tidsfrister. Tilmed har du en positiv indstilling, hvor du er engageret og trives med varierende opgaver hos forskellige kunder.

Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 5081 3114 eller +45 8943 2000 og spørge efter Ann Høst, Senior Test Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København og hos vores kunder i hovedstadsregionen. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies.