Find job

Systemtester til sundhedsprodukt i vækst

Brænder du for at kvalitetssikre en kompleks it-løsning indenfor sundhed og omsorg? Er du motiveret for indtage en specialistrolle og koordinere systemtest? Så har vi jobbet til dig.

Du gør en forskel for den danske sundhedssektor

Som systemtester sikrer du, at løsningen Columna Cura er et troværdigt og pålideligt produkt for dets mange brugere i sundhedssektoren. Produktet er en af markedets mest avancerede sundhedsplatforme, er blevet købt af 30 danske kommuner og har eksisteret i knap to år. Hver dag hjælper Columna Cura det sundhedsfaglige personale med at få et komplet overblik over deres opgaver. Med andre ord har du en nøgleposition i et nyt produkt i rivende udvikling, hvor du planlægger og gennemfører systemtest. Desuden har du en koordinerende rolle, hvori du er med til at samle testere på tværs af scrum teams for at systemteste nye releases.

Du bliver en del af et engageret test-team, som er eksperter i system- og automatiserede test. Her får du seks dygtige kolleger, der både befinder sig i Danmark og i Rumænien. Du sidder tæt på størstedelen af udviklingsteamet, og dermed har du en vigtig rolle som tovholder mellem test og udvikling.

Du vil dykke ned i disse opgaver:

  • Planlægge, koordinere og gennemføre systemtest
  • Gennemføre review af produktkrav samt funktions- og designspecifikationer for at identificere testcases, sikre testdækning af krav samt fastlægge testdybde
  • Kvalitetssikre software ved at teste dokumentation af features, designe testcases til automatisering af tests, afvikle tests og køre system/release test
  • Udfordre løsningsdesign i forhold til risici fra systemkontekst og sikkerhedsaspekter
  • Planlægge og deltage i risikovurderinger og udarbejde Product Risk Analysis
  • Udarbejde og reviewe testdokumentation
  • Sikre, at vi overholder testprocesserne og være fortaler for test generelt.
     

Som en del af jobbet er du i Rumænien 15-20 dage årligt for at forberede release sammen med hele udviklingsteamet.

Fantastisk fagligt fællesskab

I Systematic er test en integreret del af vores udviklingsproces for at opretholde og sikre, at vores produkter er pålidelige for vores mange brugere. Test er en anerkendt karrierevej, og du får mange muligheder for at udvikle dig på et professionelt og personligt plan. Du bliver en del af et aktivt vidensnetværk med over 50 testere og test managere på tværs af alle forretningsområder. Her kan du sparre med husets øvrige testere, deltage i spændende diskussioner, lytte til foredrag og lære dine kolleger endnu bedre at kende. Du kan se frem til at deltage i en engageret og professionel faggruppe med test i fokus. Hos os er tæt samarbejde og vidensdeling essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere software i verdensklasse.

Teknisk tester med falkeblik

Vi forestiller os, at du har en baggrund som datalog, ingeniør eller lignende og har 3-5 års erfaring med testværktøjer samt testdesign-teknikker og gerne på systemtest. Det vigtigste for os er, at du kan forstå, analysere og kommunikere teknisk komplekse løsninger og har en stærk interesse for systemtest.

Som person er du analytisk, proaktiv og god til at bruge din faglighed til at se sammenhænge i de opståede problemer og være med til at drive de nødvendige forbedringer igennem. Du tør udfordre processer og er dygtig til at stille de rette spørgsmål for at sikre et troværdigt samt pålideligt produkt. Du forstår kravene til produktet og kan omsætte kravene til effektive systemtests, hvor du bliver motiveret af at sætte dig ind i komplekse snitflader, datamodeller og standarder for sundhedsdata. Med andre ord evner du at bevare overblikket og samtidigt dykke ned i detaljerne, hvor det er nødvendigt. Desuden er du en holdspiller, der trives med at kommunikere og opbygge relationer med dine kolleger på tværs af udviklingsorganisationen.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du:

  • Er ISTQB- eller TMap-certificeret
  • Har erfaring med TestRail og Jira, som er de test tools, vi anvender
  • Har en sundhedsfaglig forståelse
  • Besidder kendskab til persondata og kontrol
  • Har erfaring med at samarbejde på tværs af landegrænser.
     

Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic kunne sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Dan Hauge, Program Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.