Find job

OptikIT søger .Net-udvikler

Til vores udviklingsafdeling søges en .Net udvikler, som ud over at ønske gode udfordringer, er indbegrebet af kvalitet i alt, du foretager dig.

Vi udvikler software til optikbranchen hvor vi har ca. 70% af det danske marked. Dit arbejdssted vil enten blive på vores kontor i Nørresundby eller i Jyllinge.

Du har erfaring i følgende:

  • Stort kendskab til C# udvikling med .Net Framework 4.x eller .Net Core vil være et krav så vel som kendskab til WPF. Kendskab til webudvikling og frameworks som Angular eller Vue vil være en fordel.
  • Grundkendskab til Microsoft SQL og Microsoft SQL Server Reporting Services vil være en fordel.
  • Kendskab til Azure Cloud Services som Service Fabric, App Service, Azure Functions, Storage, Netværk og Sikkerhed.
  • Kendskab til Micro Services Arkitektur vil være en fordel.
     

Som person er du

  • Ansvarlig, positiv og forstår vigtigheden i at skabe og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Ærlig, troværdig og en teamspiller.
  • God til at omstille dig.
  • Er struktureret, selvstændig og kan tage ansvar for egne opgaver.
  • Er løsningsorienteret.
  • Du er altid parat til at lære mere og lære nyt.
     

Alt efter om din ansættelse bliver på Sjælland eller det bliver Jylland, vil du skulle til Nordjylland efter aftale for at være sammen med udviklerteamet vedr. specifikke introduktioner og opgaver.

Om Team OptikIT og hvad kan vi tilbyde dig: 

Vi tilbyder et ambitiøst og kvalitetsbevidst udviklingsteam. Udviklingsafdelingen består af 3 personer i Nr. Sundby og virksomheden har i alt 15 personer ansat på support, konsulent, udvikling og administration.

Vi har en rigtig god portion humor og er meget direkte i vores tilgang til hinanden i vores hverdag, og vi er kendt for at have en positiv kultur, som også vores kunder kan mærke.

Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, fri mobil og internet.

Hvis du kan genkende dig selv, så er det netop dig vi står og mangler.

Ansøgningsfrist er 31. januar 2019. Ansøgninger gennemgås i uge 6, og svar kan forventes i uge 7. Samtaler finder sted i uge 8.

Ansøgning sendes til:

Send venligst din skriftlige ansøgning til adm. direktør Marianne Louring, ml@optikit.dk

Du kan læse mere om os på www.optikit.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Jyllinge

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.