Find job

Solution-arkitekt til Operation

Hos KMD Operation har vi travlt med at understøtte vores kunders forretning, og derfor søger vi en dygtig Solution-arkitekt, som ønsker at arbejde med komplekse it-systemer og konstant ønsker at forbedre kundernes løsninger og egne kompetencer.

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

Stillingen som Solution-arkitekt er placeret i forretningsenheden Operation. Her leverer vi it-infrastruktur og løsninger i samarbejde med underleverandører til KMD´s strategiske business units, som både omhandler kommunale, regionale, statslige og private virksomheder i Danmark og udland.

KMD Operation leverer løsninger i et SIAM-setup hvor processer, værktøjer og kompetente kolleger er i højsædet. Vores leverancemodel gør, at vi kan levere stærke løsninger og har direkte adgang til nye teknologier. Vi er i en spændende udvikling og går forrest i markedet, og kan du se dig selv i den sammenhæng, er du måske vores nye kollega i Service Solution, hvor du sammen med 25 kolleger, vil understøtte KMD og kundernes forretning på bedste vis.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Solution-arkitekturansvar for en eller flere kunder
  • Ansvarlig for design/opbygning/implementering/review af løsninger
  • Sikre løbende opdatering af dokumentation på systemerne
  • Forståelse af kundernes forretning, så vi løbende kan bistå kunden/forretningen/systemejere med de rette tekniske IT-løsninger
  • Indgående kendskab til KMD´s servicekatalog i vores SIAM-setup
  • Sparring med kundeteam og projektledere omkring daglige leverancer, arkitekturmæssige valg og konsekvenser, udarbejdelse af kravspecifikation, estimering og vurdering af løsninger
  • Udarbejdelse af teknologiske roadmaps i samarbejde med kunden/teamet
  • Bindeled mellem vores kunder og leverandører
  • Sikre principper, retningslinjer og standarder efterleves.
     

Om dig

Som person skal du være analytisk stærk og evne at bevare roen i pressede situationer. Du er nysgerrig, stiller undersøgende spørgsmål og har en pragmatisk tilgang til opgaverne. Herudover er det vigtigt, at du formår at formidle din tekniske viden både mundtligt og skriftligt til kollegaer, der ikke nødvendigvis har samme it-kendskab. Endelig er du detaljeorienteret, metodisk og god til at prioritere dine opgaver.

Du er forretningsorienteret og har en relevant videregående IT-faglig baggrund/uddannelse. Du arbejder sikkert som systemkonsulent, IT-arkitekt eller Solutions Architect i en IT/driftsvirksomhed i dag. Du er en teamplayer og trives med at have direkte kontakt med kunder og samarbejdspartnere.

Du har et bredt kendskab til Enterprise-miljøer, operationelle discipliner og teknologier såsom Cloud, Windows, VMware, Unix/Linux, Storage/Backup og netværk. Vi forventer, du har kendskab til ITIL og ser gerne, at du er ITIL-certificeret, ligesom det vil være en fordel, hvis du er TOGAF-certificeret.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Department Thomas Møller Knudsen på +45 4193 0216. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg / Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.