Find job

Studentermedhjælper til IT Drift

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Søger du et lærerigt studiejob og går du på en uddannelse, hvor IT spiller en central rolle? Så kickstart din karriere inden for IT hos Danske Spil. I vores IT-driftsafdeling, søger vi en skarp studentermedhjælper, som skal være med til at overvåge vores IT-systemer.  

Jobindhold 

I Danske Spil har vi outsourcet mange af vores IT-platforme til eksterne samarbejdspartnere. I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der kan være med til at overvåge og afvikle vores platforme, samt fejlmelde og fejlsøge i samarbejde med vores eksterne leverandører. Du vil derfor have snitflader til mange af vores leverandører og denne kontakt vil som oftest foregå på engelsk. 

Jobbet vil være 15-20 timer om ugen fra mandag til søndag, med fleksibilitet i forhold til ferie- og eksamensperioder. Arbejdstiden vil primært ligge mellem kl. 15:00 og 22.00 i hverdage og kl. 06.30 og 22.00 i weekender.  

Hvem er du?  

Du trives med at arbejde i et skiftende miljø, som både til tider kan være hektisk og til andre tider stille. Du er god til problemhåndtering og bliver ikke skræmt, når du bevæger dig ud på dybt vand. Du er analytisk skruet sammen og foretrækker struktur i din tilgang. Du er robust, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver. Derudover har du følgende kvalifikationer:   

  • Du læser en relevant videregående uddannelse inden for IT og har minimum 3 år tilbage af studiet   
  • Du er flydende til dansk og engelsk, både i skrift og i tale 
  • Du er serviceminded og initiativrig 
     

Her vinder du ikke alene 

Du bliver en del af en arbejdsplads, som er i spil til at være én af Danmarks bedste. Vi tror på, at det er holdet, det gør forskellen. Og vi har gjort os særligt umage med at finde de skarpeste kolleger til dig. Du kommer til at arbejde sammen med 8 faste kollegaer og 2 studentermedhjælpere. I afdelingen har vi en uformel og sjov omgangstone og arbejder med mange spændende udfordringer. Vi kan til tider have mange ting at se til, og derfor skal du også kunne holde mange bolde i luften uden at miste overblikket. 

Vil du vide mere?  

Har du spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte til Teamleder Heidi Mandrup Jensen, såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte People and Organisation, Sarah Andersen. 

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og den senest den 20. januar 2019. 

Sarah Kirstine Andersen 
People & Organisation
skan@danskespil.dk
51278767

Heidi Mandrup Jensen 
Teamleder
hemj@danskespil.dk
21595864

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for sundhedsforsikring samt frokostordning og mulighed for at blive en del af bl.a. vores sportsforening. 


I Danske Spil koncernen kan vi som medarbejdere glæde os over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt næsten 3 millioner kroner ud til almennyttige formål i Danmark. Vi er ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at vi dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S, CEGO ApS og Swush.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.