Find job

System architect til Asset Management

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Kunne du tænke dig at sætte dit fingeraftryk på den arkitektur, der skal bære udviklingen af de mest innovative IT-løsninger til danske pengeinstitutter? Kan du trives med 90 skarpe og fagligt fokuserede kolleger i et ambitiøst skaleret agilt setup? BEC søger en system architect til Asset Management, der er et af vores i alt otte agile release trains. 

Du skal være med til at bygge bro mellem teknik og forretning  

Du skal arbejde tæt sammen med Asset Management ART’en, der aktuelt har fokus på udvikling af nye frontends og API’er for Asset Management til rådgivere, netbanksbrugere og tredjeparts-integrationer samt fortsat implementering af regulativer. Du bliver en del af Enterprise Arkitektur, der har ansvar for at sikre IT-arkitekturen for nye store initiativer i BEC med særligt fokus på integration af nye platforme og teknologi samt optimal udnyttelse af nye redskaber og muligheder. Det er målet at sikre, at vi tager de rette skridt for, at de otte ART’er kan nå deres mål og levere værdiskabende IT-løsninger til pengeinstitutterne hurtigt og effektivt. Du får en spændende hverdag med et bredt samarbejde på tværs af det agile setup på alle niveauer i Asset Management ART’en og resten af BEC, og du kommer til at arbejde med IT-arkitektur i tæt dialog med kunderne på tværs af platforme – primært Java, DWH, REST og Angular.  

Du skal bl.a. at arbejde med at: 

  • Indgå i den daglige ledelse af ART’en med speciel fokus på, at IT-løsningerne er i overensstemmelse med BEC’s strategi 
  • Deltage i strategisk analyse af Capital Markets-området og systemlandskabet i forhold til kundernes ønsker og behov, herunder udarbejdelse af arkitektur-målbilleder og -roadmaps for ART’en 
  • Planlægge og udvikle BEC’s Architectural Runway og sikre en arkitektur, der understøtter robuste driftssikre IT-løsninger og en effektiv forvaltning 
  • Deltage i gennemførsel af projekter med fokus på at højne forretningsværdien og sikre sammenhæng med BEC’s arkitekturvision 
  • Deltage i videreudvikling og konsolidering af IT-løsninger 
  • Tage ansvar for, at udviklingsporteføljen har den rigtige tekniske og økonomiske sammensætning.
     

Hvem er du?  

Du er helhedsorienteret, empatisk og relationsskabende, så kunderne oplever, at de bliver involveret og de agile teams oplever, at de bliver hjulpet af dig. Du brænder for at arbejde med forretningsværdi og har lyst til at stå i spidsen for at sikre sammenhæng i systemerne – og du forsætter proaktivt, selv når du møder modstand. Dit fokus er altid på den værdi, vi skal skabe for kunderne, og den er dit drive, når du tager lederskab og ansvar for at bygge bro mellem teknik og forretning.  

Vi forventer, at du: 

  • Er ingeniør, datalog, datamatiker eller har en anden kvalificerende baggrund 
  • Har erfaring med IT-udvikling efter agile principper - og er måske endda certificeret i SAFe og Arkitektur 
  • Har erfaring med IT-arkitektur, herunder applikation, information og infrastrukturarkitektur – gerne erfaring med Java og/eller mainframe 
  • Har erfaringer med at designe, drive og kommunikere domænearkitektur  
  • Har erfaring med teknisk teamledelse og stort kendskab til struktureret opgaveløsning og metodeanvendelse 
  • Har erfaring med dialog med kunder om arkitektur og leverancer 
  • Har erfaring fra den finansielle sektor og gerne fra Capital Markets-området 
  • Besidder bred IT-erfaring fra at have drevet løsningsarkitektur  
  • Kommunikerer klart og enkelt på både dansk og engelsk, så du uden problemer kan være i dialog med vores polske kolleger.
     

En særlig arbejdsplads 

Du får – ved udgangen af 2019 - 10 arkitektkolleger i Enterprise Arkitektur og 90 i Asset Management, som er den ART, du primært skal arbejdes i. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter for alle. 

Søg jobbet  

Kan du se dig selv som BEC’er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte programchef Thomas Klysner på tlf.: 46 76 36 38. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. januar 2019. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.