Find job

System architect til Business Intelligence, Analytics & Data Governance

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Kunne du tænke dig at sætte dit fingeraftryk på den arkitektur, der skal bære udviklingen af de mest innovative IT-løsninger til danske pengeinstitutter? Vil du arbejde med agile metoder og   

Business Intelligence - hvor begge dele har stærkt fokus fra ledelse og kunder? BEC søger en system architect til Business Intelligence, Analytics & Data Governance. 

Du skal være med i en agil transformation af BI  

Du bliver en del af Enterprise Arkitektur, der har ansvar for at sikre IT-arkitekturen for nye, store initiativer i BEC med særligt fokus på integration af nye platforme og teknologi og optimal udnyttelse af nye redskaber og muligheder. En stor del af din hverdag vil foregå i Business Intelligence, Analytics & Data Governance, der har ansvar for drift og udvikling af BEC’s BI platform. Vi fokuserer aktuelt på agil og rettidig tilgængelighed til data og på at sikre, at vi kan styre data på tværs af organisationen med kvalitet og sammenhæng. Vi er vokset kraftigt og har gennem de sidste år implementeret en agil approach til udvikling. Vi står nu over for at gennemføre en transformation til SAFe 4.6 og definere området som et agile release train, som resten af BEC. Du får en spændende hverdag med et bredt samarbejde på tværs af BEC, og du skal arbejde med IT-arkitektur i tæt dialog med kunderne på tværs af platforme – med fokus på datawarehousing, ETL, rapportering og analytics (også i en cloud kontekst).  

Du skal bl.a. at arbejde med at: 

  • indgå i den daglige ledelse med specielt fokus på, at løsningerne er i overensstemmelse med BEC’s og områdets strategi  
  • tage ansvar for, at udviklingsporteføljen har den rigtige tekniske og økonomiske sammensætning 
  • planlægge og udvikle BEC’s architectural runway og sikre en arkitektur, der understøtter robuste driftssikre løsninger og en effektiv forvaltning 
  • deltage i gennemførsel af projekter med fokus på at højne forretningsværdien og sikre sammenhæng med BEC’s arkitekturvision 
  • deltage i videreudvikling og konsolidering af løsninger og sikre en løbende prioritering og stabil drift af nuværende platforme.
     

Hvem er du?  

Du har så meget pondus og power, at du naturligt vil tage ansvar for at sikre sammenhæng i systemerne, udvikle forretningsværdi og rådgive forretningen. Du har stærke kommunikationsevner, som du bruger, når du skal bygge bro mellem teknik og forretning, og du motiveres ved at gøre en positiv forskel – også når du møder modstand. Blandt dine stærke evner er også din evne til at tænke nyt, holistisk og visionært, og din analytiske sans, der betyder, at du let overskuer komplekse løsninger.    

Vi forventer at du: 

  • er ingeniør, datalog, datamatiker eller har en anden kvalificerende baggrund 
  • har solid erfaring med enterprise BI miljøer - meget gerne fra miljøer hvor flere individuelle juridiske enheder driftes på samme platform, herunder IT-arkitektur, applikation, information og infrastruktur 
  • har erfaring med miljøer, hvor store datamængder er standard 
  • har erfaring med IT-udvikling efter agile principper 
  • har stort kendskab til struktureret opgaveløsning og metodeanvendelse 
  • har erfaring med at være i direkte dialog med kunder om arkitektur og leverancer og gerne fra den finansielle sektor 
  • har bred IT-erfaring fra drift til løsningsarkitektur og meget gerne med erfaring fra cloud 
  • behersker engelsk som sekundært sprog, da vi har kolleger i Polen 
  • er certificeret i arkitektur – og meget gerne også i SAFe.
     

En særlig arbejdsplads 

Du får – ved udgangen af 2019 – 10 arkitektkolleger i Enterprise Arkitektur, og BI-A & DG omfatter knap 50 medarbejdere, fordelt med 10 i Polen og resten i Roskilde. Afdelingen har en bred sammensætning i form af teoretisk baggrund og praktisk erfaring. Stemningen er præget af korpsånd, engagement, højt niveau og god plads til forskellige personligheder. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi, som medarbejdere, har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.   

Søg jobbet  

Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC’er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte chef for Enterprise Arkitektur, Thomas Klysner, på tlf.: 41 93 98 04. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 27. januar 2019.  

Om BEC 

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform.  

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.