Find job

Testautomatiseringseksperter med lyst til kundekontakt

Har du solid erfaring med automatisering? Og kunne du tænke dig en konsulentrolle, hvor du gennem tæt dialog med kunden finder lige netop den løsning, der giver værdi for deres forretning?

Capgemini er frontløber inden for test og automatisering af software - og forespørgslen på vores løsninger vokser. Derfor leder vi nu efter 2 seniorprofiler - 1 til Aarhus og 1 til Vallensbæk - der har lyst til at drive ambitiøse automatiseringsprojekter ude hos vores kunder. Det gør du ved brug af vores kompetente interne specialister og de nyeste automatiseringsværktøjer inden for test og RPA.

Velkommen til en afdeling med vokseværk

I Digital Assurance & Test får du 80 skarpe kolleger fordelt på vores kontorer i Vallensbæk og Aarhus. Sammen hjælper vi vores kunder med at finde og implementere de helt rigtige automatiseringsløsninger af softwareapplikationer. Vores kunder består af store og mellemstore virksomheder inden for en lang række brancher. Og for at kunne løse enhver kompleks problemstilling, de måtte stå med, benytter vi alle de førende automatiseringsværktøjer på markedet.

Tag konsulentbrillerne på og find specialiserede løsninger til vores kunder

Som seniorspecialist hos os tilbyder du vores kunder skræddersyede løsninger primært inden for testautomatisering, men også inden for RPA. Her får du ansvar for at opbygge et godt samarbejde med kunden og vise dem, at vi kan udvikle lige netop den løsning, der giver mening for dem og deres forretning.

Mere konkret vil det sige, at du:

  • besøger kunder for at identificere udfordringer og drøfte mulige løsninger med kundens forretnings- og IT-specialister samt ledelse
  • driver sideløbende pilotprojekter, hvor du i samarbejde med ledelsen sammensætter et projektteam af interne specialister, der skal udvikle løsningen ude hos kunden
  • agerer faglig leder og sparringspartner for projektteamet og specialistkolleger i afdelingen
  • er ansvarlig for leverancen af dine pilotprojekter og præsenterer projektresultaterne for kunden med henblik på fuld implementering på tværs af kundens forretning.
     

Dine kvalifikationer

Selvstændig hverdag med et særdeles stærkt specialistbagland

Du kommer til at bruge en del tid ude hos kunderne, som du indgår i tæt dialog med. Dine kunder vil primært ligge i kørselsafstand fra kontoret, og da vi altid har mange nye, spændende opgaver på tværs af brancher og virksomheder, er der rig mulighed for at kaste sig over netop den udfordring, du finder interessant.

Derudover bliver du en del af et solidt specialistfællesskab, heriblandt andre seniorkolleger som dig selv. Her er rig mulighed for sparring på højt fagligt plan samt intern træning, så vi altid holder os selv og hinanden opdaterede.

Seniorspecialist i automatisering med god forretningsforståelse

  • Du har solid praktisk erfaring med automatisering og har stiftet bekendtskab med de nyeste værktøjer inden for feltet
  • Du har god forretningsforståelse såvel som kommerciel forståelse og lyst til indgå i tæt kundekontakt - og du er ikke bange for at stille dig op foran en menneskeflok for at fortælle, hvad din løsning kan
  • Du har en god forståelse for software og kodning
  • Da dialogen med kunderne foregår på dansk, og vi har flere forskellige nationaliteter internt i afdelingen, er det vigtigt, at du kan både dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Er du interesseret?

For yderligere spørgsmål til stillingen i Aarhus, er du velkommen til at kontakte Team Manager Margit Sejerkilde på telefon +45 5218 9787.

Ansættelse er hurtigst muligt, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via dette link.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Attraktiv lønpakke
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Sundhedforsikring.
     

Om os

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 200.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi kombinerer fleksibilitet og hurtig implementering med QA-metoder i verdensklasse, vores globale leveringsmodel, Rightshore® og stærke partnerskaber med førende teknologivirksomheder.

Kontaktperson

Margit Sejerkilde
margit.sejerkilde@capgemini.com
 +45 5218 9787

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus og Vallensbæk

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.