Find job

Testmanagers til store vigtige velfærds it-systemer i Danmark

Har du erfaring med styring af testteams på større it-udviklingsprojekter med konsulenter, leverandører og forretningstestere, og har du erfaring med test i traditionelle vandfaldsmodeller og agile miljøer, er du måske den, vi mangler lige nu til fremtidens Skatteforvaltning.  

Du bliver er en del af et team, som skal sikre høj kvalitet i it-løsningerne bl.a. ved at planlægge og tage ansvar for en professionel gennemførelse af test. Du bliver en vigtig medspiller på vores test- og arkitekturteam, som består af 24 faglige eksperter med bred og praktisk erfaring indenfor it-arkitektur, data- og procesmodellering og test.  

Løsningsarkitektur og Test   

Du kommer til at arbejde i et særdeles stærkt it-fagligt udviklingskontor i en stor it-organisation, hvor den langsigtede strategiske udvikling udspringer af den praktiske erfaring fra opgaver i hele Skatteforvaltningen. Vi specificerer innovative løsninger til understøttelse og effektivisering af Skatteforvaltningens forretning og it-drift.  

Vi har en uformel omgangstone, og der er fokus på høj trivsel hos os. Vi har også stor fokus på en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Derudover tilbyder vi:   

  • Attraktive arbejdsforhold – 37 timers arbejdsuge 
  • En højt specialiseret it-organisation med store spændende projekter  
  • Gode muligheder for samarbejde i EU-regi.
     

Dine vigtigste arbejdsopgaver   

Du kommer til at arbejde med nyudvikling og løbende videreudvikling af systemløsninger, kommer til at planlægge estimere og styre testforløb for ny- og videreudvikling af de digitale løsninger, og være ansvarlig for ledelsesrapportering på fremdrift af testforløb. Du kommer også til at løse opgaver som at:  

  • styre test og kvalitetssikring, der gennemføres i tæt samarbejde med forretningen   
  • præge den fortsatte professionalisering af testprocesser og metoder 
  • reviewe krav- og designspecifikationer samt monitorere udarbejdelse og eksekvering af testcases.
     

Dine vigtigste faglige kompetencer  

Du har som minimum fem års erfaring som testmanager. Du har:   

  • stor erfaring med at udarbejde teststrategier, produktrisikoanalyser, testplaner, testmetrikker.  
  • solid erfaring med tids- og ressourceallokering til test, testopfølgning og testrapportering samt erfaring med brug af testdesignteknikker og testværktøjet Quality Center 
  • en ISTQB-certificering 
  • erfaring med at arbejde i agile teams (SCRUM framework)  
  • kendskab til mobile løsninger. 
     

Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt. 

Dine personlige kompetencer   

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du skaber relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement. Du kan håndtere mange bolde og holde hovedet koldt også i pressede situationer. Det er også vigtigt, at du er:  

  • god til at fremlægge dine faglige synspunkter og arbejdsmetoder, også i travle perioder 
  • proaktiv, koordinerende, kommunikerende og professionel  
  • struktureret og metodestærk.  
     

Ansøgning og kontakt     

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 20. januar 2019. Hvis du har spørgsmål – så ring til en af dine kommende kollegaer – enten testmanager Henrik Wetterstein på telefon 7238 8558 eller din kommende leder - kontorchef Mette Kurland på 7238 8462.  

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 

Dit arbejdssted vil indtil videre være Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.