Find job

Systemarchitect til Customer Engagement Management (Salesforce)

Har du lyst til at være en del af et vigtigt strategisk projekt, som skaber grundlag for fremtidens relation mellem pengeinstitutterne og deres kunder? Har du de nødvendige færdigheder, som kan være med til at sikre den maksimale udnyttelse af Salesforce til at opnå BEC’s medlemsbankers mål og ambitioner? Kan du se en spændende opgave i at sætte arkitekturrammen omkring mere end 20 individuelle Salesforce Org’er, hvortil der løbende laves fælles leverancer? 

Vær med til at integrere Salesforce i et finansielt systemlandskab 

Du bliver en del af Enterprise Architecture, der har ansvar for at sikre IT-arkitekturen for nye store initiativer i BEC med særligt fokus på integration af nye platforme og teknologi samt optimal udnyttelse af nye redskaber og muligheder. En stor del af din hverdag som systemarchitect vil være i Customer Engagement Management (CEM) ART’en, hvor du med udgangspunkt i din dybe Salesforce-indsigt vil være med til at udarbejde en arkitektur med tilhørende integrationer, hvor Salesforce kan bringe nye kapabiliteter ind i BEC’s systemlandskab. Derudover sikrer du, at Salesforce-platformen kan anvendes til hurtige og værdiskabende leverancer, som tilgodeser såvel medarbejdere som kunder i BEC’s medlemsbanker. Du får en spændende hverdag med et bredt samarbejde på tværs af BEC. Du vil få brug for din erfaring med at skabe relationer til nøglepersoner, kommunikere arkitektur og bidrage til den forandring, som implementeringen af Salesforce i et stort og komplekst systemlandskab fører med sig.  

Du skal bl.a. arbejde med at: 

  • Indgå i den daglige ledelse af ART’en med fokus på, at IT-løsningerne er i overensstemmelse med BEC’s strategi 
  • Tage ansvaret for Salesforce-arkitekturen og være teknisk sparringspartner for udviklerne 
  • Sikre, at der bygges robuste og effektive integrationer med udgangspunkt i de integrationsmodeller som Salesforce understøtter 
  • Sætte rammer for og rådgive omkring ibrugtagelse af Salesforce med det mål at sikre en effektiv og vedligeholdelsesvenlig løsning 
  • Tage ansvar for, at Salesforce kan blive en velintegreret del af BEC’s systemlandskab og i det arbejde være ansvarlig for at udarbejde nødvendige kompromiser, hvor der skabes en naturlig balance mellem de centrale bankløsninger og Salesforce  
  • Udarbejde arkitekturmålbillede og roadmap for Architectural Runway for CEM-området i samarbejde med områdets enterprise architect 
  • Samarbejde med product manager i forhold til at imødekomme kundernes ønsker og behov, herunder i udarbejdelsen af features, enablers og roadmap for ART’en.
     

Hvem er du?  

Du har lyst til at arbejde med arkitektur i et komplekst systemlandskab i en stor organisation. Du finder det spændende at arbejde med forandringer, hvor du kan gøre brug af dine egenskaber som at være helhedsorienteret, empatisk og relationsskabende. Kunder og kolleger oplever dig som energisk og involverende, hvor det er det fælles mål, som er i fokus. Du brænder for at arbejde med forretningsværdi og har lyst til at stå i spidsen for at sikre sammenhæng i systemerne – og du fortsætter proaktivt, selv når du møder modstand. Dit fokus er altid på den værdi, vi skal skabe for kunderne, og det er dit drive, når du tager lederskab og ansvar for at bygge bro mellem teknik og forretning.  

Vi forventer, at du: 

  • Er ingeniør, datalog, datamatiker eller har en anden kvalificerende baggrund 
  • Har erfaringer med Salesforce-arkitektur – gerne certificeret Salesforce-arkitekt og er, eller har ambitionen om at blive, Salesforce Certified Technical Architect 
  • Ved, hvad DevOps er og har ideer til, hvordan DevOps kan praktiseres på tværs af mange Salesforce Org’er med målet om at skabe et effektivt setup 
  • Kan designe, drive og kommunikere domænearkitektur  
  • Har erfaring med teknisk teamledelse og stort kendskab til struktureret opgaveløsning og metodeanvendelse 
  • Kan facilitere dialog med kunder om arkitektur og leverancer 
  • Kommunikerer klart og enkelt på både dansk og engelsk, så du uden problemer kan være i dialog med vores polske kolleger.
     

En særlig arbejdsplads 

Du får – ved udgangen af 2019 - 10 arkitektkolleger i Enterprise Architecture. Du kommer primært til at arbejde i CEM ART’en, som er under opbygning og på nuværende tidspunkt består af en række projektdeltagere og en voksende blivende organisatorisk enhed. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter. 

Søg jobbet  

Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC’er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte interim chef for Enterprise Architecture, Thomas Klysner, på tlf.: 41 93 98 04. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 3. februar 2019. 


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital marketsplatform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.