Find job

IT-supporter til kontor i Viby

Er du fokuseret på kundeservice og trives i et dynamisk team? Er du vores nye IT-supporter til telefonsupport af erhvervskunder fra vores kontor i Viby?  

Serviceorienteret IT-supporter 

Som IT-supporter vil du komme til at arbejde med en meget bred vifte af opgaver indenfor IT-supportfunktionen hos vore kunder. Disse opgaver dækker blandt andet:    

  • Fjernsupport, telefonsupport, mailsupport.  
  • Håndtering af hardware og software  
  • Brugeradministration 
  • 1. level print og netværkssupport 
  • Anvendelse af vores ITSM-systemer og dokumentation 
  • Arbejdstiden ligger primært indenfor 07:00 – 20:00 i hverdage, med mulighed for weekend-/natarbejde.
     

En virksomhed i vækst 

Itadel er i kraftig vækst, og af denne grund ønsker vi at forstærke vores supportteam. Derfor søger vi en IT-supporter til at varetage support af større erhvervskunder fra vores kontor i Viby. Afdelingen varetager en bred vifte af End User Services for vores kunder, som får større og større fokus i vores outsourcing-forretning. 

Troværdig og professionel IT-entusiast  

Jobbet som IT-supporter kræver stor evne til at agere troværdigt og repræsentere Itadel på en seriøs og professionel måde samt håndtere en bred vifte af brugere med vidt forskelligt vidensniveau. 

Vi forventer, at du har en relevant baggrund inden for IT-kundeservice og support eller andet relevant, der støtter op og supplerer i forhold til jobbet. Sammen med din tillid til den ekspertise, som du allerede besidder, udstråler du troværdighed og overbevisning overfor kunderne.  

Personlig er du en selvstarter, der arbejder energisk og dynamisk. Du har en stor ambition til at arbejde målrettet med kundeservice og support. Et travlt miljø under konstant forandring motiverer dig, og i denne travle hverdag forstår du vigtigheden af at være i et team og formår både at dele viden og at samarbejde på tværs i virksomheden. 

Du formår at tilpasse din dialog afhængig af kundens tekniske niveau og IT-forståelse. Sammen med dette forventer vi, at du har følgende faglige kvalifikationer:  

  • Du formår at hjælpe kunden, du sidder overfor (via telefon og mail) 
  • Du er en problemløser, der tager ansvar for, at opgaven bliver løst 
  • Du er god til at samarbejde både med dine kolleger internt og i andre afdelinger samt naturligvis med kunderne  
  • Du har solid erfaring med at levere kundeservice og support til kunder, der er på forskelligt vidensniveau, og du forstår at kommunikere derefter 
  • Du har kendskab til eller erfaring med PC Hardware, Office, Windows, Windows Server, OSX, IOS, Android, Active Directory, Netværk, ITIL 
  • Du forstår dig på at administrere og konfigurere en bred vifte af IT-produkter inden for bl.a. e-mail, kalender, hjemmeside, serverhosting, print, backup og fildrev samt mere avancerede løsninger 
  • Du kan formilde dig på et højt niveau på såvel engelsk som dansk.
     

Er du vores nye kollega? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Paw Pedersen, Team Manager, hos Itadel på +45 47 37 45 68. Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen. Ansøgningsfristen er d. 25.01.2019. Vi glæder os at høre fra dig.


Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder
I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination. Itadels værdier er ambition, troværdighed og åbenhed - du vil erfare, at vores serviceniveau og relation til kunderne (interne og eksterne) altid er øverst på dagsordenen, samt at vi altid stiler mod at optimere vores forretningsgange og kompetenceniveau. 

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Viby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.