Find Job

IT-konsulent med domæneviden offentlige sektor til LIFA A/S

Rådgivning – Økonomiske nøgletal – Dataanalyse – Odense eller Glostrup.


Udadvendt IT-konsulent med domæneviden indenfor den kommunale/offentlige sektor.

People Company søger for LIFA A/S en IT-konsulent med stort kendskab til den kommunale/offentlige sektors anvendelse af økonomiske nøgletal og andre KPI’er f.eks. baseret på FLIS. LIFA har, som erfaren OIS-distributør, opbygget et team af specialister indenfor landets registre (BBR, ESR, SVUR, CPR osv.) og leverer data og analyser til kommuner, regioner, forsyningsselskaber og private virksomheder. Analyserne danner grundlag for bl.a. planlæg-ning, forebyggelse, høringer, ledelsesinformation, ejendomsvurdering, prognoser, kundesegmentering mv.

Din opgave bliver at komplementere det eksisterende konsulentteam med din viden fra f.eks. en kommunal økonomiforvaltning og herfra løse opgaver for kunder. Du bliver en del af et hurtigt voksende team af konsulenter, som rådgiver indenfor hele spektret for dataanvendelse i den kommunale/offentlige sektor.

Jobbet

Med din domæneviden og indsigt, skal du bidrage til og sikre den fortsatte meget positive udvikling. Ambitionen er at være et af landets bedste rådgivningsteams, der kan assistere offentlige kunder med alt inden for data og beslutningsgrundlag. Med reference til teamlederen i OIS, kommer dine ansvarsområder og de daglige arbejdsopgaver til at bestå af en lang række spændende opgaver: 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Du skal i samarbejde med dine kolleger stå for opbygning af rapporter, analyser, beslutningsoplæg, prognoser og nøgletal ud fra tilgængelige data fra kunderne
  • Du skal tage teten og stå for dialog, sparring og behovsafdækning sammen med kunderne og sørge for at denne dialog bliver omsat til konkrete projekter
  • Du skal sammen med det øvrige team arbejde med kvalitetssikring af udviklingsarbejdet. Du skal sikre gode overleveringer fra udvikling til produktion (kvalitetskontrol)
  • Du skal være medspiller i specifikation og prioritering af udviklingsopgaver i afdelingen
  • På sigt vil du blive en naturlig produktejer for en række af LIFA’s dataprodukter til kommuner.
     

 Din baggrund og kvalifikationer

  • Du har prøvet det før. Du har sikkert en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi eller IT som f.eks. cand.merc., datalog/datanom og/eller som geograf eller lignende
  • Du har indgående kendskab til behandling af data og har måske arbejdet med BI på forskellige niveauer i dit nuværende eller tidligere virke
  • Du har muligvis et solidt praktisk kendskab til Microsoft platformen (SSAS OLAP/TABULAR, T-SQL)
  • Du er stærk analytisk og er i stand til at analysere komplekse problemstillinger og har en passion for at danne bro mellem brugere og data/information og oversætte det til kundeorienterede løsninger, der skaber merværdi for kunderne
  • Du har nemt ved at kommunikere med alle, høj som lav i organisationen
  • Du er en afslutter og du sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.
     

LIFA tilbyder

  • Et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og på LIFA’s fremtidige udvikling
  • Lige fokus på sund forretning og trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder for den rette person
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring mv.
  • Arbejdssted er på LIFA’s hovedkontor i Odense eller på vores kontor i Glostrup
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.
     

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. LIFA A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale.


Om LIFA GIS·IT og LIFA A/S

LIFA’s GIS·IT-afdeling er specialister i GIS-, ejendoms- og persondata og leverer WebGIS-systemer, digitale robotter, kort, registerdata og analyser til kommuner, regioner, forsyningsselskaber og andre private virksomheder. Analyserne danner grundlag for planlægning, forebyggelse, høringer, ejendomsvurderinger, ledelsesinformation mv. LIFA har specialiseret sig i at kunne forsyne kunderne med data fra en lang række forskellige datakilder. Adgangen til gode og valide data giver bl.a. mulighed for at optimere arbejdsprocesser, skabe grobund for vækst samt udvikle nye forretningsområder.

GIS·IT er en del af LIFA A/S Landinspektører, der som et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata har mange aktiviteter. Udover de traditionelle landinspektøropgaver, omfatter disse bl.a. avanceret måling i 2D og 3D, distribution af landsdækkende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA udover GIS·IT nu også afdelingerne LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA FORSYNING, LIFA AREAL & RETTIGHEDER og LIFA SURVEYORS. Over 150 medarbejdere med en bred faglighed inden for områderne arbejder på LIFA’s 10 kontorer i Danmark.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Odense og Glostrup

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies.