Find job

Erfaren løsningsarkitekt, Drupal- og PHP udvikler – med flair for store projekter

Brænder du for at kode og for at tech-lede nogle af Danmarks største og mest spændende Drupal-projekter? Så har du mulighed for at slutte dig til Peytz & Co og præge vores kunders digitale udviklingsinitiativer.

Bliv en del af et førende full-service digitalt bureau

Hos Peytz & Co er vi over 100 medarbejdere fordelt på 5 kontorer. Vi er markedsledende indenfor Drupal og har travlt med at levere til kunder som Fitness World, TV 2 Regionerne, DFI.dk, Bonnier Media og mange flere – vi har derfor brug for en stærk profil til at hjælpe os med vores spændende projekter.

Om stillingen

Som tech lead er du ansvarlig for at lede nogle af vores allerstørste Drupal-projekter. Du skal påtage dig ansvaret for løsningerne og forstå dig på at formidle disse til udviklerne. Det gør du i tæt samarbejde med en af vores skarpe projektledere, således at du også selv har tid til at kode. I vores projekter arbejder vi med decideret Drupal-udvikling og med selvstændige webapplikationer og dataintegrationer. Netop nu arbejder vi med flere store og spændende D8-projekter. Vi ser derfor gerne, at du ud over Drupal har erfaring med PHP-frameworket Symfony, fordi vi forventer, at du skal arbejde på et af disse store projekter.
Du bliver ansat på fuld tid i vores Drupal-afdeling i København. I afdelingen er vi 30 dygtige kolleger. Afdelingen er fordelt på tre lande.

Din profil

Hos Peytz & Co beror vi os på vores dygtige kollegers kompetencer og drive. Derfor forventer vi, at du som tech lead har:

  • Flere års erfaring med konfiguration og udvikling på Drupal 7 og 8 platformen (min. 2 år dokumenteret – ufravigeligt)
  • Erfaring med systemarkitektur og struktureret softwareudvikling i komplekse webbaserede løsninger
  • Erfaring med udvikling i objektorienteret PHP og relationelle databaser
  • Erfaring med kvalitetssikring ved brug af acceptance test
  • Erfaring med PHP-biblioteker, frameworks, værktøjer og versionsstyring
  • Erfaring med udvikling af større højtydende webløsninger med virkelig god performance
  • Erfaring med udveksling af store mængder data mellem systemer.
     

Det er i tillæg hertil et plus hvis du:

  • Har erfaring med udvikling i agile udviklingsforløb og erfaring med SCRUM
  • Har erfaring med Drupal Commerce og webshops
  • Har erfaring med JavaScript og HTML/CSS.
     

Som person er du:

  • Dansktalende og behersker engelsk i skrift og tale
  • I stand til at formidle teknik til andre faggrupper
  • En teamplayer og løsningsorienteret.
     

Dagligdagen for dig

I Drupal-afdelingen sidder Drupal-eksperter og PHP-specialister, du kan sparre og udvikle med. Vi sidder i åbne lokaler og kommunikerer uhæmmet om løsningerne. Tonen er afslappet og respektfuld, og så gør vi os umage med at have det sjovt, selvom vi har travlt.
Udover at lede dine projekter og skrive smuk kode vil din arbejdsdag f.eks. også indeholde daglige stand-ups, kundemøder, debugging, code reviews og sparring med kollegerne.

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job i et attraktivt og dynamisk miljø, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag og den retning, som Peytz & Co udvikler sig i.

Derudover kan vi tilbyde en konkurrencedygtig løn, god frokostordning, lækker kaffe, massageordning, firma events såsom fifa-turneringer, bordtennis, netcafe, fredagsbar og meget meget mere (Se mere her). Desuden prøver vi også at holde os lidt i form, med henholdsvis løbeklub, cykelklub og svømmeklub for alle der har lyst (Se mere her).

Søg stillingen

Kan du sige ja til ovenstående, og lyder det spændende, så er du allerede godt på vej til et nyt spændende job. Vi holder samtaler løbende, så send din korte og konkrete ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Department Manager, Drupal - Lars Elley Hornbeck på +45 4290 9282 / lh@peytz.dk.

Ansøgninger behandles løbende. Anvend linket.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.