Automation Specialist, Atea A/S | it-jobbank
Find job

Automation Specialist

Er du fuld af talent og ambitioner? Vil du spille en central rolle i automatisering af Atea’s Operations & Services processer?

Få succes som Automation Specialist hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur

Automation afdelingen er vital for vores Operations & Services division, fordi vi leverer Automation på tværs af divisionen. Vi sikrer, at vi har styr på automatisering til gavn og glæde for vores kollegaer og for vores kunder.

Dine primære opgaver

Det bliver din opgave at identificere og implementere automatiseringsopgaver på tværs af Operations & Services divisionen. Som Automation Specialist vil dine primære opgaver være:

  • Udarbejde politik og strategi for Automation
  • Optimere og vedligeholde automation kandidater og status
  • Implementere automation-opgaver (script, powershell, orchestration software)
  • At arbejde proaktivt med fokus på kontinuerlige forbedringer af services og automationopgaver
  • At deltage i vores automation board sammen med andre fra Automation-afdeling
  • Kommunikere og løbende informere kollegaer i Operations & Services omkring Automation
  • Samarbejde med dine kollegaer i Automation-afdelingen omkring tværgående aktiviteter
  • Udarbejde dokumentation og vejledninger til automation-processen og assistere ved forankring i driften.
     

Om dig

Du kan lide at arbejde med processer og automation i en stor organisation, og du fungerer godt i krydsfeltet mellem kommunikation, operationel driftsledelse og IT. Du er drevet af, hvad der er bedst for vores kunder og har fokus på at forbedre kundeoplevelsen.

Herudover har du:

  • Solid procesforståelse og forretningsorienteret tilgang til automation
  • Et proaktivt mindset med fokus på kontinuerlige forbedringer
  • Dokumenteret drift-erfaring fra større it miljøer
  • Basis SQL-forståelse
  • Masser af drive og energi, kombineret med gode kommunikationsevner
  • Erfaring med Powershell Scripting vægtes højt
  • Erfaring med andre scripting sprog, især Python, Javascript, C# er en fordel
  • Erfaring med HP OO/SA en fordel, men ikke et krav
  • Har du desuden kendskab til ServiceNow og har du taget ét eller flere af de videregående ITIL®-foundation kurser, er det kun en fordel.  
     

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Vi håber, du vil være med?

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Delivery Assurance, Douglas James på tlf. 3078 1138.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 21. marts 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.