Find job

Systemadministrator til Linux

Vi leverer i Region Midtjylland it til Danmarks bedste hospitaler. Det stiller meget høje krav til vores oppetider og leverancepålidelighed, da der er tale om højt specialiseret sundheds-it, som har betydning for rigtig mange mennesker.

Du kommer til at indgå i vores infrastrukturteam, der arbejder med alle dele af it-infrastruktur; fra installation og konfiguration af servere til automatisering via scripting og vedligehold af servere og infrastruktur generelt.

Du får opgaver og ansvar inden for områder som:

  • Etablering af miljøer og applikationer baseret på Linux-teknologier
  • Fejlsøgning og optimering på forretningskritiske applikationer
  • Automatisering og optimering gennem scripts og programmeringssprog
  • Deltagelse i løbende driftsprojekter
  • Daglig drift af Region Midts samlede infrastruktur
  • Vedligehold, forbedring og styring af infrastrukturplatforme
  • Opgaver med sikkerhed og patching af infrastruktur
  • Etablering af servere til projekter og leverancer
  • Tæt samarbejde med specialister inden for netværk, storage og backup.
     

Der er flere indgange til stillingen

Du er enten nyuddannet med en teknisk baggrund som f.eks. datatekniker eller datamatiker, eller du har erfaring fra en lignende rolle. Det vigtigste for os er, at du har et godt fundament og en viden inden for Linux, som du brænder for at tage til det næste niveau.

Vi forventer, at har lyst til at lære og ikke er bange for at påtage dig ansvar – og du kommer i mål med dine opgaver. Du lægger vægt på, at kommunikere klart og anerkendende og synes, at det er vigtigt at løfte i fællesskab og fokusere på muligheder og vise interesse for dine omgivelser. Du er dygtig til at planlægge og strukturere dit arbejde og din hverdag, og du forstår vigtigheden af at få dokumenteret dit arbejde.

Vi benytter teknologier som Redhat, AIX, Solaris, Ansible, Git, Docker, Python m.fl., og det er en fordel, hvis du har erfaring med nogle af disse.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

Du kommer til at arbejde sammen med 25 dygtige kolleger i området Server & Storage. Vi er en del af It-drift med omkring 100 medarbejdere.

I It-afdelingen tror vi på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at videreudvikle dig. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og vores samarbejdsværdier.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores projektleder Henrik og vores netværksspecialist Peter og hør, hvad de siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jens S. Frederiksen på jensfr@rm.dk eller 2365 7545.

Send din ansøgning senest den 20. februar 2019. Vi regner med at afholde samtaler den 13. marts 2019, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner 

Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland, og vi har en af landets største it-afdelinger med omkring 430 medarbejdere. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Vores Service Desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed – det kan du læse om her.

Du kan læse mere på www.it.rm.dk


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.