Find job

Medarbejder med it-teknisk baggrund søges til it-revision

Har du en it-teknisk baggrund, og ønsker du at arbejde med revision af it-sikkerhed i staten? Er faglighed og samarbejde nøgleord for dig? Så kig nærmere her.

Hvem er vi?

I Rigsrevisionens 16. kontor er vi 13 medarbejdere, som reviderer it-sikkerhed i hele staten. Vi udfører revision af generelle it-kontroller og komplekse forvaltnings- og finansielle brugersystemer. Vi deltager i tværgående undersøgelser og udvikler løbende vores it-revisionskoncepter.

Vi løser en række opgaver inden for it-revision, som foregår i et samarbejde med virksomhederne og øvrige kolleger i Rigsrevisionen. Derfor prioriterer vi at skabe og opretholde en god kontakt til vores samarbejdspartnere internt og eksternt.

Kontoret består af it-teknikere, it-revisorer og samfundsvidenskabelige medarbejdere, som har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Tilsammen dækker vi alle typer af it-revisioner.

Hvem er du?

Vi søger dig, som har interesse for it-sikkerhed og it-revision. Du har gåpåmod og ønsker at være med til at præge et samfundsmæssigt vigtigt område i konstant udvikling.

Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i et it-miljø som systemadministrator, it-arkitekt eller måske som it-sikkerhedsrådgiver. Du har endvidere et solidt kendskab til server- og netværks-sikkerhed, Windows AD mv. Det vil også være en fordel med kendskab til fx Linux, SAP, Navision, cloud-løsninger, databaser mv. Din opgave bliver at bistå dine kolleger med at løse de opgaver, som kræver en dybere it-teknisk viden.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Michael Kubel på tlf. 33 92 86 17 eller chefkonsulent Anina Oksbjerg på tlf. 33 92 86 16 (med undtagelse af uge 7).

Rigsrevisionen

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Vi prioriterer kompetenceudvikling og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder internt og eksternt.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest. Stillingen kræver endvidere, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning, så vi har den senest søndag den 17. februar 2019. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25. 

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.


Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Vi reviderer regnskaber for statslige og statsfinansierede virksomheder og gennemgår regnskaber for virksomheder, hvortil staten yder tilskud o.l. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. Organisatorisk består Rigsrevisionen af 18 kontorer fordelt på 4 afdelinger med i alt ca. 315 ansatte.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.