Find job

Implementation Manager

Vil du være med til at sikre, at vores pengeinstitutter – SDC’s kunder - får optimal effekt af forandringstiltag? Er du en stærk organisator og formidler, som er god til at sætte sig i modtagerens sted? Brænder du for organisatorisk implementering? Så er du måske vores nye Implementation Manager.

Vi behøver ikke at bruge spalteplads til at forklare, hvad organisatorisk implementering er. Det ved du allerede, for du har arbejdet med det, formentlig i den finansielle sektor. Du har gjort dig en nogle erfaringer som implementeringsansvarlig i projekter.

Din erfaring med organisatorisk implementering, projektstyring og forandringsledelse gør, at du har dyb forståelse for din rolle som ”kundens ambassadør” i spændingsfeltet mellem IT-udvikling og kundens forretningsmæssige behov. Du stræber altid efter at forankre nye løsninger mest muligt effektivt, så de skaber værdi for modtageren. Du arbejder metodisk med udgangspunkt i din værkstøjskasse og dit metodeapparat, hvilket er nødvendigt, fordi du er ansvarlig for organisatorisk implementering på flere projekter ad gangen, og din målgruppe spænder over medarbejdere og slutkunder i flere end 120 nordiske pengeinstitutter.

Du navigerer hjemmevant i kommunikation med interessenter på alle niveauer – uanset om det er på dansk eller engelsk, i tale eller på skrift.

Bliv en del af SDC Implementering

Du bliver en del af et mindre centralt placeret team, der støtter såvel SDC’s projekter som vores kunder i at skabe gode bankoplevelser. Vi brænder for organisatorisk implementering og værdiskabende samarbejder. Du får rig mulighed for at sætte dit præg på vores koncepter, som du kommer til at bruge, når du driver dine egne implementeringer. Din samarbejdsflade dækker bredt på alle niveauer i hele SDC og hos alle SDC’s kunder

Her er højt til loftet i en udfordrende, kompleks og travl hverdag. Vi lægger vægt på et uhøjtideligt og godt samarbejdsklima, hvor vi deler flittigt ud af vores gejst, passion og høje faglighed. Vi kan ikke leve uden humoristisk sans og en god portion selvironi.

Du vil rapportere til lederen af afdelingen, som refererer til områdedirektøren. Til daglig arbejder du ud fra kontoret i Ballerup, men fra tid til anden kan der blive nogen rejseaktivitet.

Alt det praktiske

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Joan et ring. Vi ser frem til at modtage dit CV og uddannelsespapirer samt et kort motiveret cover letter, der beskriver, hvordan du driver organisatorisk implementering krydret med såvel gode som dårlige erfaringer, du har lært af, og som SDC dermed kan få gavn af.

Vi indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.


ABOUT SDC

SDC is a modern, business-oriented IT partner for the Nordic financial sector. Our core services are system development and maintenance. Our ambition is simple: We emphasize professional use of technology and have a strong customer focus and a cost-effective business model in order to become the leading IT partner in the Nordic financial sector measured on quality, price and business support.

Ansøgningsfrist:

28. februar 2019

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Business Services

Kontaktperson:

Department Manager Joan Øxby

Telefon:

+45 2614 2605

Stillingsbetegnelse:

Implementation Manager

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.