Find job

Teknisk arkitekt

Vil du være med til at sikre integration mellem systemkomponenter? Har du lyst til at designe teknisk arkitektur og applikationsudvikling? Så er det netop dig, vi søger som vores nye tekniske arkitekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). 

Teknisk og systemmæssig integration 

UFST er i gang med en større transformation, der blandt andet indebærer afdækning af eksisterende systemer og systemlandskaber, for efterfølgende at igangsætte flere robusthedsøgende initiativer. Vi søger derfor en teknisk arkitekt, der sammen med eksisterende kollegaer kan afdække og sikre den tekniske og systemmæssige integration af de tekniske systemkomponenter i systemlandskabet. Da en stor del af systemerne er driftet blandt en vifte af leverandører, vil du arbejde tæt sammen med leverandører og deres tekniske arkitekter, om dels at afdække de komplekse systemer og systemlandskaber, dels udarbejde initiativer, der kan øge robustheden og sikkerheden i det tekniske systemlandskab. 

Som teknisk arkitekt får du ansvaret for, at:   

  • Sammen med øvrige arkitekt enheder i fagområde samt UFST planlægge og gennemføre nye robusthedsøgende initiativer – dvs. sikre teknisk robusthed og sikkerhed tilknyttet de tekniske systemkomponenter  
  • Sikre samt udarbejde optimerede integrationen mellem systemkomponenter 
  • Sammen med leverandører vurdere samt udarbejde løsningsforslag, der kan øge robustheden 
  • Assistere med valg af dokumentationsværktøj og principper samt afdække relevante systemkomponenter og integrationer. Dette kunne være men ikke begrænset til afdækning af data flows – dvs. tabeller og anvendelser, herunder deres procesmæssige rolle samt semantik og regler for data status 
  • Udarbejde procesdiagrammer og beskrivelser samt regelbeskrivelser for dataanvendelser med skift at status. 
  • Udføre teknisk arkitektur og medvirke ved applikationsudvikling, herunder design af applikationslandskaber, integrationer og services. 
  • Fremkomme med forslag til øvrige arkitekturenheder om initiativer, der kan optimere driften. 
     

Erfaring med design og applikationsudvikling 

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring fra en lignende stilling i en større eller offentlig organisation. Din viden er solid og bredt forankret inden for teknisk arkitektur, hvor der har været stillet krav til sikkerhed og eksisterende arkitektur. Du har stor viden om teknologier samt deres anvendelse i systemer (data, applikation, integration, præsentation mv.) Herudover kan du fremvise resultater fra større og komplekse projekter med teknisk integration af nye systemlandskaber, hvor der blev stillet store krav til at få ny og gammel it til at spille sammen, og hvor både effekt og effektivitet blev tilgodeset.  

For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du: 

  • Evner at sætte sig ind i nye tekniske områder og systemlandskaber samt hvordan disse kan vedligeholdes og udvikles 
  • Erfaring med og stor viden om teknologier samt disses anvendelse i systemer (data, applikation, integration, præsentation mv.) 
  • Har en stor forståelse for applikations-og systemstandarder 
  • Har erfaring med komplekse integrationer af systemkomponenter 
  • Har erfaring med design af teknisk arkitektur og deltaget ved applikationsudvikling 
  • Erfaring med at arbejde sammen med leverandører og deres tekniske arkitekter 
  • Evner at planlægge og prioritere leverancer såvel som at realisere dem i et miljø, hvor der til tider er et stort arbejds- og tidspres. 
  • Er analytisk og har problemsøgende og løsningsorienteret adfærd.
     

Skatteforvaltningen anvender et meget bredt udvalg af teknologier men følgende begreber vil være dækkende for teknologier, du kan komme i berøring med: mainframe, Wintel, virtualisering, Tomcat, MS-SQL, Oracle middleware (Portal, WebLogic, Entreprise Service Bus) og RDBMS, .NET & C#, SAP m.m..  

Historisk transformation af it-systemer 

Skatteforvaltningen er i gang med en historisk transformation af IT-kernesystemer på tværs af koncernens mange forretningsområder. Derfor vækster vi og har brug for medarbejdere, der kan styrke viden om og indsigt i systemporteføljen, der driftes og videreudvikles i samarbejde med en vifte af eksterne leverandører. Vi skal opbygge videns-kapacitet og processer inden for bl.a. løsnings- og data-arkitektur, forretningsanalyse, metode, og værktøjer.  

Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg jobbet her” senest 21. februar. 

Vi samarbejder med rekrutteringsbureauet Capax og hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sine Daugaard Jelle på telefon 21 66 11 04.  

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet blive Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København Ø, på sigt Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.