Find job

IT-projektkoordinator

Har du teknisk indsigt og brænder for projektledelse?

Så se mere her - MyCruise søger en teknisk IT-projektkoordinator!

Lidt om MyCruise og hvad vi tilbyder...

Vi er ét af Skandinaviens få krydstogtsrejsebureauer, der arbejder som er agent for verdens førende krydstogtsrederier, og har 100 % fokus på at formidle krydstogtsrejser. Vi er et stærkt og alsidigt team med mange års erfaring indenfor rejsebranchen og særligt krydstogter. Tilsammen har vi mange gode og forskellige kompetencer, så vi kan yde den bedst mulige service og rådgivning – og dermed arrangere individuelle skræddersyede rejser til vores kunder i både Danmark, Norge og Sverige.

Vi er en 10 år gammel dynamisk virksomhed, som har oplevet hastig vækst og er i dag 24 fuldtidsansatte. Som projektkoordinator hos os får du rig mulighed for at præge dagligdagen og prøve kræfter med mange forskellige opgaver på tværs af hele organisationen og flere IT-projekter.

Arbejdsopgaver:

Du vil blive en del af vores IT-team, som består af 2 udviklere og dig, men med tæt tilknytning til de andre teams i forbindelse med relevante IT-projekter på tværs af organisationen.

Du vil bl.a. komme til at være ansvarlig for:

  • Koordinering af IT-projekter med eksterne leverandører i både ind- og udland
  • Koordinering af interne IT-projekter og opgaver
  • Planlægning af ressourcer i IT-teamet
  • Løbende rapportering og statusmøder med ledelsen
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer og dokumentation
  • Estimering af projekter og brug af projektplanlægningsværktøjer
  • Overblik over økonomi i forbindelse med de forskellige projekter
  • Diverse ad hoc-opgaver.
     

Da vi er en mindre virksomhed og er ét stort team, hjælper vi alle til med forskellige dagligdagsopgaver, så du skal også have det okay med at tømme opvaskemaskinen og gå ned med skraldet i ny og næ.

Vi søger den bedst mulige kandidat, der kan varetage ovenstående opgaver og samtidig nikke genkendende til følgende:

  • Du har en teknisk baggrund, f.eks. som ingeniør, datalog, datamatiker, udvikler eller lignende
  • Du har en vis erfaring og stor interesse for projektledelse/-koordinering
  • Du har kendskab til relevante projektledelsesmetoder, f.eks. agile- og vandfaldsmetoder
  • Du har engagement og brænder for den opgave du arbejder med      
  • Du er god til at skabe overblik og få struktur på dine opgaver  
  • Du forstår, hvordan teknologi kan anvendes i en forretning som vores  
  • Du er positiv og åben overfor en alsidig hverdag med forskellige opgaver og mange bolde i luften.
  • Du er god til at kommunikere og har personlig gennemslagskraft
  • Du er pålidelig, arbejdsom og er frisk på at hjælpe til hvor og hvornår det kræves.
  • Du trives i et mindre team, og du trives også når det går rigtig stærkt.
  • Du er dygtig til engelsk, mundtligt og skriftligt, da alt kommunikation med udenlandske leverandører er på engelsk
  • Du kan starte hurtigst muligt.
     

Udover en masse spændende opgaver, tilbyder vi dig også frokostordning, pension, samt en arbejdsdag fra 9:00 – 17:00, arbejdscomputer og gode personalepriser på rejser. Vi holder til i fine lokaler på Tirsbækvej i Vanløse med gode parkeringsforhold og kun 5 min. gang til Vanløse S-tog og Metro st.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger, til Direktør, Claus Jensen, på job@mycruise.dk, senest d. 1 marts, med emnet ”Ansøgning som IT-projektkoordinator – DIT NAVN”. Du kan forvente at høre fra os kort efter ansøgningsfristen.

Ved spørgsmål omkring stillingen, så kontakt Claus Jensen på tlf. 46 97 53 01 eller cj@mycruise.dk

Ønsker du mere information om MyCruise og vores rejser, så klik ind på www.mycruise.dk – er du nysgerrig omkring teamet, så kan du ”møde” os her: www.mycruise.dk/team

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vanløse

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.