Find job

SAP HCM Chef til ledende SAP-konsulenthus i København

Accuro søger på vegne af ledende SAP-konsulenthus i København en SAP HCM Chef til videreudvikling af forretningen samt transitionen mod den Cloud-baserede virkelighed.

Som HCM Chef vil du stå i spidsen for virksomhedens HCM- og SuccesFactorsteams med hovedansvaret for videreudvikling og implementering af strategierne. Det er to dedikerede teams, der i den grad forstår at skabe enestående og innovative løsninger.

Vi søger dig, der har solid erfaring med og indgående kendskab til SAP, da SAP er fundamentet for al virksomhedens rådgivning. Det er en stilling, hvor du får rig mulighed for at yde indflydelse på udviklingen, når du rådgiver højtprofilerede danske og nordiske virksomheder om forretningsudvikling gennem HCM.

Om virksomheden

Virksomheden er et førende konsulent- og udviklingshus inden for SAP og IT i Danmark såvel som i Norden. Gennem mange år har virksomheden leveret konsulentbistand til SAP HCM-området. Qua et vedvarende, strategisk fokus og engagement er virksomheden i dag betroet rådgiver i Human Capital Management (HCM) for flere højtprofilerede virksomheder. Ikke kun inden for SAP HCM, men også SuccessFactors, hvor virksomheden er særligt erfaren på Talent Management. Herudover rådgiver virksomheden om strategier, processer og lovgivninger inden for HR.

Om dig

Vi søger dig, der forstår hvordan teknologi anvendes til at understøtte kundernes strategiske udvikling. Det er ikke afgørende, hvilken uddannelsesmæssige baggrund du har, men det er et krav, at du er sikker i SAP og har en god erfaringsbase. Du har indgående forretningsforståelse, og så er du dygtig til at omsætte din viden til strategiske og operationelle initiativer. 

Som leder er du motiverende og involverende. Det er dig, der kommer til at sætte retningen for dit team, og du vægter et godt sammenhold højt. Du er positiv og konstruktiv over for de forandringer, som et moderne konsulenthus står over for.

Som HCM Chef skal du have gåpåmod. Sammen med medarbejderne kommer du nemlig til at sætte dagsordener for, at virksomheden også i fremtiden er førende inden for rådgivning, implementering og procesoptimering

Som HCM Chef vil du desuden indgå i virksomhedens ledergruppe, som konsoliderer forretningsplaner samt understøtter de tværorganisatoriske mål.

Om rollen

Det er din rolle at afdække andre virksomheders behov og rådgive dem om den bedst mulige løsning fra start og hele vejen til implementering. Det indebærer bl.a.:

  • kundedialog og opbygning af netværk
  • tilbudsskrivning i samarbejde med salgsafdelingen
  • planlægning og udførelse af workshops hos kunden, hvor behov og muligheder afdækkes
  • præsentation og udvælgelse af de rette løsninger i samarbejde med kunden
  • indgående forståelse for implementeringsprocesser
  • indgående forståelse for HR som forretningsområde i internationale virksomheder
  • indgående forståelse for, hvordan HR styrker virksomheder såvel strategisk som administrativt
  • sikring af høj kundetilfredshed og opfølgning.
     

Er sådan en stilling noget for dig? 

Så send din ansøgning og dit CV via "søg jobbet her" hurtigst muligt – vi holder nemlig samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Recruitment Manager, Camilla Nøhr på +45 5230 6511 eller can@accuro.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Accuro  

Accuro er et dansk SAP- og IT-konsulenthus med speciale i rekruttering af særdeles erfarne konsulenter. Vores forretning er bygget på kerneværdierne; ”Engagement, omhu, kvalitet og leveringssikkerhed – hver eneste gang!”

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.