Find job

Business Specialist

Brænder du for at arbejde i teams og være bindeled mellem kunder og teknik og kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks førende IT virksomheder? – så er du måske lige den Business Specialist, vi står og mangler.

Hos KMD er vore it-eksperter og Business Specialister landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger. Vi er inde i en rivende udvikling på det private marked, hvor vi med vores nyeste satsning KMD Payroll Cloud slår vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling fast. 

Vi søger en Business Specialist til vores team Business Section Payroll Private, som kan løfte nogle af de mange spændende opgaver, der knytter sig til vores satsninger på det private marked. 

De løsninger, du kommer til at arbejde med, er, SAP HR/HCM, Succesfactors, KMD Nettoløn, Refusion samt KMD Payroll Cloud.  

Om jobbet

Jobbet som Business Specialist i BS Private baserer sig på support, stabilisering, styring og fornyelse af vore løsninger, og målet er at gøre IT til en drivkraft for vækst og innovation for større private virksomheder.

Du vil indgå i et team af andre Business Specialister, udviklere og testere, hvor I igennem tæt samarbejde løser de analyse, udviklings- og test opgaver, der tilhører forretningsområdet.

I BS Private varetager Business Specialisterne en stor del af den direkte kontakt med kunderne. Du skal derfor føle dig godt tilpas i en kundevendt rolle, hvor tingene ofte går hurtigt.

Som Business Specialist er din vigtigste opgave at sikre, at vore løsninger understøtter kundens forretningsprocesser. Det gør du med viden om lovmæssige, systemmæssige og kundemæssige forhold. Du vil fungere som bindeled mellem kunder og den IT tekniske afdeling, hvor kommunikation på flere forskellige niveauer vil være en del af jobbet. 

Dine primære opgaver vil være:

  • Behandling af henvendelser fra kunder og andre samarbejdspartnere.
  • Konsulentopgaver hos kunderne.
  • Analyse og grov-estimering af opgaver forud for at disse igangsættes.
  • Analyse og vurdering af opgaveindhold med baggrund i faglig viden om systemmæssige, kundemæssige og lovmæssige forhold.
  • Kundekontakt i forbindelse med afklaringsopgaver og idriftsættelser.
  • Produktmodning – bidrag til servicebreve, brugervejledning, leverancetjekliste.
  • Accepttest af løsninger fra teknisk leverandør.
  • Udfærdigelse af kravsspecifikationer og faglig sparring med leverandører. Både danske og udenlandske leverandører.
  • Customisering og opsætning i løsninger. 
  • For-analyser: input til Business Cases, forretningsudvikling og estimater. Tilbudsskrivning som støtte til andre teams i KMD.
  • Procesoptimeringer internt – vi arbejder altid henimod at gøre ting smartere
  • Kundesupport og støtte til applikationsdrift.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant mellemlang/lang videregående uddannelse med indhold af kommunikation og IT. Du kan være nyuddannet eller have erfaring som eksempelvis IT-konsulent eller Lønkonsulent. 

Du kommer til at indgå i et større team af kolleger med forskellig baggrund. Vi forventer, at du er en teamplayer og at du kan kommunikere med både kunder og kolleger med forskellige kompetencer. Du er udadvendt og har et højt drive, der smitter af på dine omgivelser. Du arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og struktureret – også under pres.

Da kommunikationen vil være med både danske kunder og teknikere og udenlandske leverandører, skal du evne at kommunikere skriftlig og mundtlig på både dansk og engelsk. 

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

  • Løn og/eller HR-løsninger – gerne SAP
  • Kommunikation og service
  • IT-udviklingsprocesser
  • SAP - forståelse af forretningsprocesser og arbejdsgange i SAP.
     

Lyder det interessant? 

Deadline for at sende en ansøgning er d. 8. marts 2019, men vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat til jobbet - så send din ansøgning og CV afsted snarest muligt.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontrakte Kristian De Linde, Head of Department, på telefon +45 41327721 eller på mail KRL@kmd.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.