Find job

Ambitiøs C#-udvikler til eHandelsudvikling i Jyske Bank

Vi søger en stærk C/C++/C#-udvikler, der har evnerne og kompetencerne til at udvikle robuste eHandelsløsninger til Jyske Banks handelsområde – et strategisk indsatsområde for Jyske Bank-koncernen.

Jobbet

Dine primære arbejdsopgaver er at udvikle og binde komplekse eHandelsløsninger sammen via en egenudviklet integrationsmotor, konfiguration af tredjepartsløsninger og i nogle tilfælde at gå helt ind i motorrummet på tredjepartsløsningerne og tilpasse til handelsområdets behov. Værktøjskassen rummer derfor både C#, C++, C, SQL Server, Cassandra og proprietære udviklingsværktøjer til tredjepartsløsninger. Vi anvender Team Foundation Server til Source Control, Octopus Deploy til deployment og Jira til opgavestyring/Bug Control.

Kendetegnende for arbejdet er, at løsningerne er yderst forretningskritiske, der er høje krav til performance, høj kompleksitet og store datamængder. Dette er parallelt med, at handelsområdet er i rivende udvikling, hvor store dele af forretningen digitaliseres og understøttes af algoritmer.

Afdelingen

Du bliver en del af et agilt udviklingsteam, Team eHandel, som udvikler, drifter og vedligeholder eHandelsløsninger til handelsområdet. Team eHandel er sammensat af udviklere og forretningskonsulenter, som løser opgaver fra idé til færdigudviklet koncept. Nogle opgaver løses selvstændigt i teamet og andre i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Organisatorisk bliver du tilknyttet afdelingen Aktier og eHandelsudvikling, som er en del af Jyske Banks udviklingsorganisation. Vi er en afdeling med 26 fagligt højt kompetente medarbejdere, som er kendetegnet ved at have et stort engagement, nysgerrighed, højt humør og en uformel omgangstone.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse som datalog eller tilsvarende. Relevant erhvervserfaring er foretrukket, men dygtige nyuddannede kommer også i betragtning. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du allerede har erfaring inden for det finansielle område, it-udvikling og agile udviklingsforløb.

Uanset hvad din baggrund er, så forventer vi, at du:

  • er ambitiøs, har et fagligt højt niveau og arbejder aktivt med at udvikle dig
  • har styr på den tekniske værktøjskasse, og har et godt kendskab til C#, C og C++, Visual Studio, Team Foundation Server og databaser (primært SQL Server) og er nysgerrig efter at lære mere
  • er ansvarsbevist, udviser handlekraft og engagement, samt er nysgerrig på forretningens behov og markedsudvikling
  • har en vis grad af udadvendthed, er parat til at etablere og bruge et tværorganisatorisk netværk, både internt såvel som eksternt
  • har et analytisk mindset og har en logisk og struktureret tilgang til opgaverne    
  • har et godt humør og er god til at kommunikere og samarbejde med kollegaer og vores mange interessenter
     

Vi tilbyder dig

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig en attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

Ansøgning

HR Partner Karsten Seeberg Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Lane Lynggaard
Afdelingsdirektør
Afdeling: Aktier og eHandel Udvikling
Telefon: 89 89 72 76
Mobil: 20 95 19 51

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.