Find job

Softwaretester/Test Manager med fokus på opbygning af området i Magenta

Er du en dygtig tester, der stiller høje krav til dine kollegaer og til de løsninger, der skal testes? Har du lyst til at være med til at opbygge testfunktionen i et open source softwarefirma i rivende udvikling? Så er her en unik mulighed for at skræddersy din egen stilling og tegne konturerne til, hvordan fremtiden skal se ud.

Vi er 42 medarbejdere i Magenta, og vi har brug for flere dygtige kolleger. Vi leverer open source-løsninger og produkter primært til den offentlige sektor i Danmark, Grønland og Norden. Vi kan tilbyde gode arbejdsforhold, en uhøjtidelig og afslappet atmosfære med plads til læring og nytænkning og ikke mindst muligheden for at sætte præg på fremtidens it.

Om dig

Du trives i et dynamisk og omskifteligt miljø, hvor tingene indimellem går rigtig stærkt, men hvor vi også husker at have det hyggeligt, og hvor vi hjælper hinanden og har en rar omgangstone.

Du arbejder fokuseret, er ekstremt omhyggelig, du er dygtig til at sætte dig i andres sted, og du ved, at din hånd er den sidste, der rører ved it-løsningen, inden den bliver sat i søen. Du skal derfor have en god portion erfaring som tester, og du skal være meget kvalitetsbevidst og tilmed dygtig til at kommunikere – både internt og eksternt.

Din kompetencevifte spænder bredt, og vi har behov for, at du kan:

  • opbygge testfunktionen i Magenta, herunder identificere og ibrugtage egnede metoder, værktøjer og systematikker
  • kommunikere med såvel kunder som kollegaer på en behagelig og ensartet facon
  • foretage manuelle brugergrænsefladetests, men også selv kunne kode dem (i fx Selenium og TestCafé) samt finde niveauet mellem de to: Hvor meget automatisering er nok?
  • udføre stresstests, performancetests, driftsprøver, sikkerhedsprøver og hvad produktet ellers fordrer
  • være nysgerrig og udforske produktet mhp. at finde fejl, inden det bliver udgivet; være kreativ og forsøge at forcere fejl; være endnu mere kreativ og opdage værdi i produktet, som ingen anden havde øjnet
  • udarbejde og vedligeholde dokumentation samt testsuiten
  • udfordre udviklerne (hvor meget SKAL de selv teste, hvornår må de overdrage til testfunktionen, osv.)
  • have forretningsforståelse og kunne sparre med kunder, produktejer, projektleder og UX'ere.
     

Du vil altså i sidste ende være ansvarlig for, at softwaren kan det, som er beskrevet i kravspecifikation og user stories, inden den bliver sat i produktion.

Er du certificeret tester, er det en fordel, men ikke noget krav.

Om os

Vi leverer løsninger og systemer til kommuner og regioners it-miljø, blandt andet Alfresco, CPR Broker, OS2MO, Datascanner og komponenter til kommunernes rammearkitektur. Vi har også Drupal og Plone på inventarlisten. Desuden får vi flere og flere kunder, der kombinerer systemer og ønsker REST-integration og SAML-baseret sikkerhed. Tag et kig på vores hjemmeside, hvis du vil grave dybere.

De fleste af os har kontakt med kunderne. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere med både kunder og kolleger.

I Aarhus vil du få ca. 20 kolleger, og du vil få lige så mange i København, hvor vi også har et kontor.

Skriv og fortæl os, hvorfor vi skal tale med dig. Vi vil meget gerne ansætte dig, så du kan begynde så hurtigt som muligt.

Dette opslag udløber medio marts 2019, men vi holder samtaler løbende, så du skal ikke vente for længe med at sende os en ansøgning.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte programleder Alex Thirifays på tlf. 81 77 27 80. Ellers er det bare at få sendt din ansøgning med CV til: alex@magenta.dk.

Mere om Magenta

Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta den største danske leverandør med et rent open source-fokus.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.