Find job

Informationssikkerhedskonsulent til landets største sundheds- og omsorgsforvaltning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har stor respekt for de personlige data om ældre og voksne københavnere, der har behov for kommunens pleje-, omsorgs- eller sundhedsydelser. Da vores nuværende konsulent har søgt nye udfordringer, har vi behov for dig til at drive og koordinere arbejdet med fortsat at passe godt på disse persondata og sikre, at vi lever op til kravene i Persondataforordningen.  

Digitaliseringen i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning (SUF) er i øjeblikket inde i en rivende udvikling. En ny elektronisk borgerjournal (EOJ) baseret på Mobile First blev taget i brug i 2017. Det betyder, at alle sundheds- og omsorgsfaglige medarbejdere anvender en mobil device til opslag og dokumentation om borgere. Og der er høje ambitioner om flere nye borger- og medarbejderrettede løsninger. Det stiller fortsat krav til, at vores 10.000 medarbejdere og digitale processer er godt klædt på til at håndtere kravene til håndtering af personfølsomme oplysninger.  

Om stillingen  

Dine primære opgaver er  

  • Fortsat implementering af persondataforordning og ISO 27001/27002 i samarbejde med de tekniske systemejere og DPO BP (Data Protection Officer Business Partner) i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen  
  • Udarbejdelse af oplæg og indstillinger inden for it-sikkerhed  
  • Tage imod henvendelser indenfor informationssikkerhed og udføre sekretariatsopgaver, herunder kommentere materiale til kommunens tværgående ledelsesfora
  • Forberede og facilitere møder i it-sikkerhedsudvalg (DISU og SISU)  
  • Deltage i arbejdet med behandlingsprocesser og datastrømme, som skal indmeldes i systemet Pactius  
  • Sammen med kollega deltage i at planlægge og følge op på handlingsplan for fortsat awareness og uddannelse af forvaltningens 10.000 medarbejdere  
  • Deltage i rådgivning over for projekter.
     

Du bliver ansat i SUF Digital i afdelingen Digital Strategi og Portefølje. I SUF Digital er vi knap 70 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Du kommer til at arbejde som del af et team og på tværs af hele SUF Digital. I teamet omkring it-sikkerhed vil du komme tæt på Sundhedsforvaltningens DPO BP, de cirka 10 tekniske systemejere samt det tværgående Legal Compliance Forum på tværs af Københavns Kommune.  

Københavns Kommune har igennem længere tid haft fokus på it-sikkerhedsarbejde, herunder at opbygge en solid it-sikkerhedsorganisation, som bl.a. forestår vurdering af alle nye it-anskaffelsesprojekter. Du kommer derfor til at samarbejde bredt med vores samarbejdspartnere, herunder Koncern IT, som er ansvarlig for dele af infrastrukturen, fællessystemer og drift af nogle vores fagsystemer.  

Vi forventer, at du  

  • Er bevidst om, at vi arbejder for, at digitaliseringen så effektivt som muligt understøtter vores brugeres dagligdag og opgaver  
  • Har erfaring med it-sikkerhed, herunder Persondataforordningen – samt interesse for at udvikle dig indenfor Informationssikkerhed  
  • Har en analytisk og vedholdende tilgang til problemløsning  
  • Kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer  
  • Kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt, da vi baserer mange af vores beslutningsprocesser på oplæg og notater  
  • Evt. har relevante certificeringer eller efteruddannelse, f.eks. CISSP, men det er ikke et krav.
      

Vi tilbyder  

  • Et udfordrende job i en stor organisation, men med højt til loftet og fladt hierarki  
  • En dagligdag præget af højt tempo, godt humør, engagement og en uformel omgangsform  
  • Kompetente og erfarne kollegaer, der gerne samarbejder og deler viden  
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder løbende kompetenceuddannelse  
  • En sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning.
     

Løn- og ansættelsesforhold  

Stillingen er til besættelse snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer.  

Vil du vide mere?  

Du er velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Anders Sønderby på 2165 3706.  

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 20. marts 2019

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. og 26. marts. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen  

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er ansvarlig for hjælp til alle københavnere over 65 år – samt for sundhedsydelser til alle voksne københavnere. Der er ca. 10.000 ansatte fordelt på en central forvaltning i Sjællandsgade og fem lokalområder fordelt i byen. Læs mere på www.kk.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.