Find job

Software Developer - Backend Software Systemer

Vil du betegne dig selv som en dygtig og engageret softwareudvikler? Har du erfaring med .NET og C#? Vil du være med til at udvikle fremtidens systemløsninger til intelligent måling af energi og vand?

Bliv en del af Technology Software i Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer intelligent måleudstyr til måling af vand-, el- og fjernvarmeforbrug samt tilhørende systemer til trådløs aflæsning af disse målere. Vi oplever stor vækst, og søger derfor en Software Developer til vores Electricity System Software Development afdeling i Technology Software Divisionen.

Afdelingen udvikler systemer, der gør det muligt løbende at indsamle data fra de tusindvis af elmålere, der sidder hos forbrugerne. Disse data bruges af vores kunder til at afregne forbrug, samt som basis i fremtidens smartgrid, som fortsat bliver mere kompleks at regulere grundet tilsluttede solceller, vindmøller, el-biler m.m.

Afdelingen består af 50 erfarne og professionelle kollegaer med baggrunde som Scrum Master, fuldtidstestere, udviklere og arkitekter. Vi arbejder efter scrum-modellen, hvor sparring og medinddragelse af andre er i fokus. Vi arbejder konstant på at forbedre vores continuous delivery-model, således at vi kan blive endnu bedre til at levere kvalitetssoftware til vores kunder hurtigt og kontinuerligt.

Mere specifikt bliver du en del af Team Distribution, der er ansvarlige for opsamling og udstilling af data fra elselskabernes transformatorstationer, og dermed bidrager vi til at elselskaberne hurtigt og effektivt kan overvåge høj- og lavspændingsnettet.

Et job med fokus på udvikling af innovative løsninger

I jobbet som Software Developer bliver du en central spiller i udviklingen af vores systemløsninger. Du vil sammen med resten af teamet indgå i den normale sprint- og release-cyklus. I et sprint vil du typisk blive ansvarlig for en række opgaver i samarbejde med en eller flere udviklere i teamet, og sammen vil I gennemføre store såvel som mindre projekter.

Det primære sprog du vil skulle arbejde med er C#, og det er derfor en forudsætning, at du har stor erfaring med dette. Vi arbejder løbende mod en mere microserviceorienteret arkitektur, bl.a. ved hjælp af Azure Service Fabric. Derudover arbejder vi med en bred vifte af andre teknologier og værktøjer såsom MS SQL, MongoDB, Docker, RESTful web services, Jenkins, BitBucket, Git, NUnit, Jira m.fl. Det vil være en fordel at have kendskab til nogle af disse, men det er ikke et krav.

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en person, der med sin stærke faglighed kan bidrage til Kamstrups succes. Du har et solidt teoretisk fundament som datalog, ingeniør eller lignende, og vi foretrækker at du har minimum 2 års erhvervserfaring som Software Developer.

Som person sætter du en ære i at skrive professionel kode af høj kvalitet. Du er kvalitetsbevidst og mestrer både at være pragmatisk og tænke langsigtet. Evnen og lysten til at samarbejde med dine kollegaer i teamet er en forudsætning, for derigennem at skabe de bedste løsninger, og bidrage til udviklingen af teamet. Du har et stort drive, og vi forventer, at du er ambitiøs, ansvarsfuld og ønsker at gøre en forskel.

Det er et krav, at du kan kommunikere flydende på engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job

Som Software Developer tilbyder vi en stilling, hvor du får en central mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige udvikling af innovative softwareløsninger i Kamstrups voksende produktportefølje. Du bliver desuden en del af et lærerigt miljø, hvor sparring og kompetenceudvikling via samarbejde med kompetente kollegaer samt kurser, konferencer og videreuddannelse er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Steffen Lindholt Poulsen på tlf. 89 93 10 00.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Skanderborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.