Find job

Software Developer C#

Brænder du for udvikling af robust software? Vil du arbejde med programmering til styring af automatiseret produktionsudstyr? Vil du være en del af en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af Test Engineering-teamet hos Kamstrup

Vi er i rivende udvikling og satser massivt indenfor vores forretningsområde; intelligente målere og trådløse kommunikationssystemer. Vores produkter efterspørges af forsyningsselskaber overalt i verden og dækker behovet for at regulere verdens energi- og vandforbrug og balancere produktionen. Vi har ambitioner om at være de bedste inden for branchen, og ønsker derfor at tiltrække og udvikle de dygtigste og mest kompetente medarbejdere. Derfor søger vi en softwareudvikler som kan bidrage til at udvikle løsninger til vores produktionssystemer.

Du kommer til at indgå i vores Global Supply Chain, som står for produktion af målere og enheder til intelligente målesystemer. Du bliver en del af et team på 7 kolleger i Test Engineering, der udvikler løsninger til styring af produktionslinjer til print og elmålere. Vi stræber mod at skabe effektive og driftssikre løsninger til vores produktionssystemer.

Et job med fokus på samarbejde og indflydelse

I den nyoprettede stilling som Software Developer vil du primært komme til at udvikle MES- og procesløsninger i C# til vores produktionslinjer. Det er derfor et krav, at du har erfaring med databaser og anser unit tests som en naturlig del af dit arbejde. Udover teamet vil din primære kontaktflade være vendt mod projektafdelingen og produktionsteknikker og operatører.

Vi udvikler hovedparten af vores løsninger med Microsoft-stack og har et miks af WPF-baserede applikationer og web-applikationer baseret på ASP.NET MVC.

Du vil derudover komme til at arbejde med følgende teknologier og værktøjer:

  • Windows services, IIS
  • WCF, WPF
  • MS SQL Server, Entity Framework
  • xUnit
  • Subversion, Git
  • TeamCity
  • Jira
     

Din personlighed er vigtigt for os

Vi søger en engageret og ambitiøs person med fagligheden i orden. Du har et solidt teoretisk fundament som IKT-ingeniør, dataingeniør eller lignende. Du har relevant erfaring med softwareudvikling fra lignende stilling med et godt kendskab til Microsoft .Net framework. Vi udvikler i C# og kendskab til MS SQL Server, WPF, MVVM, WCF og Unit test er et must.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med PLC-kommunikation og/eller ERP-systemer.

Da du i jobbet kommer til at arbejde med kritiske komponenter, som har direkte indflydelse på kvalitet og levereringsevne af vores produkter, er det vigtigt at du som person er ansvarsbevist og struktureret. Derudover er du idérig og udadvendt, og vi forventer at du bliver en aktiv medspiller i at forbedre vores løsninger.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job

Vi tilbyder dig et job i en international virksomhed i vækst med en flad ledelsesstruktur, korte kommandoveje, åbne døre og dialog. Samtidig er Kamstrup en arbejdsplads, hvor du har frihed til at handle og tage ansvar. Vi lægger vægt på udvikling og tilbyder gode muligheder for, at du kan styrke dine faglige kompetencer.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Jørn Jylloff på tlf. 89 93 10 00.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Skanderborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.