Find job

Lead netværksadministrator søges til SOS International

Twins Search & Recruitment søger for SOS International en fagligt stærk netværksadministrator.

SOS International assisterer skandinaviske rejsende overalt i verden på vegne af en række nordiske forsikringsselskaber – 24 timer i døgnet – 365 dage om året. SOS International’s IT-Operation afdeling drifter virksomhedens tele- og IT-systemer samt sikrer uovertruffen 24/7-drift. IT-Operation understøtter hele den nordiske koncern.

Som netværksadministrator arbejder du indenfor infrastruktur, hvor dine opgaver vil variere og bestå i at designe, implementere og drifte komplekse, redundante enterprise datacenter løsninger. Stillingen er en del af IT-Operation, hvor du bliver en del af et team bestående af 15 dygtige og engagerede kollegaer.

Dine primære opgaver

  • 30% opgavestyring og prioritering af ressources
  • Videreudvikle virksomhedens infrastruktur
  • Bygge og designe fremtidige netværk
  • Assistere i tekniske problemer og bidrage til løsninger – også på tværs af Norden
  • Deltage i IT-/forretningsrelaterede projekter
  • Deltage i alle faserne af løsningernes livscyklus: fra arkitektur og design til implementering og drift
  • 3. level support til slutbrugere.
     

Kvalifikationer

For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du har 5-7 års erfaring med komplekse løsninger. Du er altid på udkig efter nye, mere effektive værktøjer og metoder og sætter en ære i at være fagligt opdateret indenfor dit område.

Du har solidt kendskab til følgende

  • Firewalls – WAF
  • Cisco Identity Services Engine & IEEE 802.1x på LAN og Wireless eller Clearpass
  • MPLS, VRF-Lite, Multicast og Multicast-VPN på Cisco IOS, XE og NX-OS.
  • Switching og dynamisk routing (BGP og MPBGP, EIGRP samt OSPF) på Cisco IOS, XE og NX-OS.VPN (VTI, Statisk L2L, Remote Access VPN) på IOS, XE samt Cisco ASA
  • Wireless på 2500 WLC Serien samt IOS-XE baserede controller enheder (3850/4500/5760)
  • Kendskab til SD WAN
  • IT -sikkerhed.
     

Som person trives du med en uforudsigelig hverdag. Du er garant for at levere professionel service og kan selv prioritere dine kræfter samt fastholde overblik og fokus på slutmålet. 

Du er flydende i et af de nordiske sprog både i skrift og tale og behersker engelsk på højt niveau, da koncernsproget er engelsk.

SOS International tilbyder

  • En selvstændig arbejdsdag med varierende opgaver og faglige udfordringer
  • En teamorienteret kultur der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet
  • Et alsidigt internationalt arbejdsmiljø, hvor du får kontakt med mange forskellige kunder og kollegaer
  • En attraktiv lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer, inklusiv finanssektorens personalegoder.
     

Dit arbejdssted bliver SOS International’s domicil på Frederiksberg. SOS har kontorer i hele Norden, hvorfor der forventes ca. 10-20 rejsedage årligt.

Ansøg

Kan du se dig selv i den spændende stilling, så kontakt Andreas Theis på tlf. 30 17 99 93 eller ath@twins.net hurtigst muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederikberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.