Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Udvikler – arbejd med innovative betalingsløsninger

Vil du vokse sammen med os? Du træder ind i en familiær virksomhed, hvor du får et tæt samarbejde med dine kolleger. Sammen gør vi hverdagen nemmere for vores kunder.

”Du arbejder på en meget kompleks betalingssystemplatform, inden for et område, hvor vi er firstmovers. Udadtil virker det simpelt, men det er et kompliceret system – så du kan se frem til mange udfordringer og en læringskurve uden ende,” fortæller medstifter og ejer Lasse Peters.

Innovative, digitale betalingsløsninger

OnlinePOS er en IT-virksomhed, som har specialiseret sig i udvikling og produktion af moderne POS- og betalingssystemer til restauranter, barer og detailbutikker. Vi står bl.a. for betalingssystemet på Roskilde Festival. Og hvis du har lyst, kan du komme med og blive en del af vores on-site-reparationsteam her, så du er med, hvor tingene sker – og så du kan reagere på eventuelle problemer, når de opstår på festivalen.

Hos os er der altid gang i nye spændende projekter

Vi arbejder konstant på at udvikle nye løsninger og produkter, hvor vores kunders behov altid er i centrum. Når en kunde fx kontakter os med en udfordring, reagerer vi med det samme og rydder alle skriveborde, indtil vi har fundet en løsning i fællesskab. Denne agile arbejdstilgang er en af de mange årsager til vores succes.

Få en central rolle i udviklingen af vores unikke betalingsløsninger

Som en del af vores onlineteam, arbejder du med både integration, databaser, frontend og backend samt sparrer med dine kolleger på tværs.

Du koder typisk på flere opgaver ad gangen, og din hverdag kommer bl.a. til at gå med at:

  • optimere kode samt integrere ERP-systemer
  • udvikle kundespecifikke rapporter og moduler i tæt samarbejde med kunder og kolleger
  • videreudvikle, optimere og vedligeholde vores POS-platform (både backend og frontend)
  • udvikle vores API, som bliver anvendt både internt og eksternt – fx af Nets
  • dokumentere dit arbejde og teste løbende – vi har både automatiserede tests, ligesom I løbende tester hinandens arbejde i teamet.

Her stopper din læring aldrig

”Du bliver selvfølgelig lært grundigt op i vores systemer og produkter – men vores verden udvikler sig hele tiden. Derfor stopper din læring faktisk ikke. Har du et ønske om at komme på et kursus, som giver værdi for dig og virksomheden, så er jeg meget lydhør,” siger Lasse.

Bliv en del af vores arbejdsfamilie

Allerede på din første dag mærker du det: Nu er du en del af familien. Dine 33 kommende kolleger nyder at være en del af vores meget uformelle arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen, så vi hele tiden bliver bedre. Du kan se frem til en hverdag med fokus på det sociale og mange sjove arrangementer uden for kontoret.

Du tager ejerskab og brænder for kodning

  • Du kan først og fremmest din kodning-ABC. Om du er uddannet eller autodidakt er underordnet – så længe du har kendskab til, hvordan softwareservicesystemer fungerer samt en grundlæggende forståelse for API og PHP.
  • Du har gerne nogle års relevant erhvervserfaring, hvor du har arbejdet på fx en bar eller restaurant, så du kender til anvendelsen af betalingssystemer i restaurationsbranchen – men det er ikke et krav.
  • Du taler og skriver engelsk flydende.

”Det vi laver, det skal bare virke. Så du er meget ydmyg i din arbejdstilgang. Vi stiller høje krav til os selv – og til dig. Krav, som udvikler dig, når du vokser sammen med os. Og som den nysgerrige person du er, er du heller ikke bleg for at arbejde på anderledes opgaver,” slutter Lasse, som ser frem til at byde dig velkommen.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sine Rosholm Rasmussen på 72 45 91 41.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 1. maj 2019. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Sine Rosholm Rasmussen

Tlf. +45 72 45 91 41

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Randers

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.