Find job

IT Application Manager til tekniske problemstillinger og leverandørkoordinering

Kan du skabe solide samarbejdsrelationer? Vil du have dit eget leveranceansvar? Og har du fagligheden til at stå på mål for en teknisk kompleks applikation? Så er det dig, vi leder efter i Application Manager Services & SPI – en del af ATP’s IT-afdeling med ca. 250 medarbejdere.  

Kan du fejlfinde og bygge bro mellem IT-leverandører og ATP’s forretning?  

Vi søger en kollega, der kan gennemskue tekniske problemstillinger og facilitere løsninger på tværs af organisationen. Du vil være den tekniske go-to-person og har lyst til at arbejde med systemarkitektur, sparring med forretningen og vedligeholdelsesopgaver på en platform, der danner fundament for løsninger i ATP’s Udbetaling Danmark og Pensions & Investments.  

Du er med til at sikre, at vores IT-løsninger og ATP’s forretningsprocesser spiller sammen. At vi hele tiden har fokus på forbedringstiltag, og at applikationsleverancerne lever op til vores høje krav inden for IT-arkitektur, 3. partsintegrationer og end-to-end-løsninger.

Du bliver ATP’s repræsentant ift. løsningerne, når du dagligt koordinerer med forretningen, kolleger fra IT og eksterne leverandører. Konkret bliver det blandt dine arbejdsopgaver at:  

  • bistå forretningen med tekniske inputs ved nye forretningskrav og ændringer  
  • analysere og fejlfinde i samarbejde med leverandører og forretningen ved driftsproblemer  
  • rådgive forretningen om løsningsmodeller, cost/benefit-scenarier og arkitektur fra en IT-vinkel.  
     

Er du erfaren og udadvendt?  

Du har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og fem eller flere års relevant erfaring med applikationsudvikling eller drift på Team Lead-, Application Manager - eller arkitektniveau.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet inden for bank eller forsikrings- og pensionsbranchen og har prøvet kræfter med SimCorp Dimension og/eller Oracle. Det vigtigste er imidlertid, at du har erfaring med:

  • applikationsvedligehold/udvikling af store ERP-systemer  
  • integrationer mellem eksterne parter og interne applikationer  
  • eksternt leverandørsamarbejde og relationsopbygning i forretningen.
     

I forhold til dine personlige kompetencer er det centralt, at du er udadvendt og god til at etablere stærke relationer til dine samarbejdspartnere internt og eksternt. Du er initiativrig, står på mål for dit ansvarsområde, og er i besiddelse af et godt humør. Du bliver en del af en sektion på 9, hvor godt kollegaskab og ’fail fast’ er en del af kulturen.

Vil du være en del af et IT-fællesskab, der har hele Danmark på kundelisten?  

Vi byder dig velkommen til en verden af IT-arkitekter, udviklere, test managers, projektledere og en masse andre dygtige IT-kolleger, der alle er på forkant af deres felt. Vi har høje ambitioner og arbejder konstant på at gøre det bedre og smartere. Derfor har vi brug for din faglighed, nysgerrighed og lyst til at arbejde med IT-løsninger til det offentlige Danmark.  

Vi lover dig, at du ikke kommer til at kede dig, når du får stafetten og arbejder selvstændigt for at sikre, at idriftsatte løsninger bliver forankret optimalt i vores IT-landskab. Du bidrager til forretningens tekniske grundlag, arbejder på tværs af organisationen og formidler teknisk og kompleks viden i verdensklasse.  

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning  

Send os din ansøgning senest fredag d. 26. april. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Kjærbo Nielsen på tlf. 2499 9194 eller MTN@atp.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.