Find job

Tabellae i Danmark søger konsulenter

Vil du være en del af Nordens hurtigst voksende virksomhed indenfor Document Management?

Er du en af de bedste konsulenter indenfor dit arbejdsområde? Er du en energisk, fleksibel og selvstændig konsulent, som trives med en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver både på kontoret og ude hos kunderne? Har du lyst til et spændende job hvor du er med til at implementere avancerede LaserNet-løsninger indenfor Document Management hos virksomheder i Danmark og i andre lande i Europa?

Tabellae er Nordens største og hurtigst voksende leverandør af LaserNet til dokumenthåndtering. Vi søger dygtige konsulenter, som ønsker at arbejde i en virksomhed med høje ambitioner om kvalitet og vækst. Med udgangspunkt i vores danske kontor i Glostrup eller din bopæl i Jylland bliver du en del af et velfungerende nordisk team af konsulenter, som arbejder med kunder i hele Nordeuropa.

Vi søger dig som:

Arbejder som IT-konsulent, IT-supporter eller lignende og ønsker at specialisere dig indenfor Document Management. Du ønsker at arbejde med nogle af de største og mest interessante Dynamics AX-kunder og du motiveres af at være med til at udvikle og vækste en af de bedste virksomheder i Norden indenfor Document Management. Du er internationalt orienteret og vil opleve din involvering i projekter i andre lande som en motiverende mulighed og en positiv oplevelse.

Du har en stærk teknisk forståelse og knowhow, herunder indgående kendskab til netværk, servere, operativsystemer, e-mail, etc. Du har en god forståelse for forretningsprocesser og hvordan den rette håndtering af forretningsdokumenter understøtter virksomhederne i deres hverdag. Du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau og det er en fordel hvis du kan forstå og gøre dig forståelig på svensk og norsk. Derudover har du gyldigt kørekort til personbil og mulighed for at stille egen bil til rådighed.

Det er derudover en fordel, hvis du har et indgående kendskab til et eller flere af følgende områder:

  • Reporting tools (LaserNet, Streamserve, JetReports, Formscape, Reporting Services eller tilsvarende).
  • Microsoft Dynamics AX.
  • JavaScript.
  • X-path.
  • XML.
  • Regular Expressions.
  • Programmering/scripting.
     

Som person er du:

  • Fleksibel, engageret og ansvarlig.
  • Struktureret og kan være fokuseret selv i stressede situationer.
  • God til at kommunikere med kunderne på en forståelig og pædagogisk måde.
  • Selvstændig, samtidig med at du kan arbejde i teams.
  • Ansvarsbevidst og føler en stærk forpligtelse overfor kunderne og deres ønsker.
     

Vi tilbyder dig

Muligheden for et spændende og udfordrende job i en virksomhed hvor iværksætterånden er en vigtig del af hverdagen, hvor der er kort fra drøftelser til beslutning og hvor vi har fokus på dine ønsker og din udvikling som medarbejder. Vi tilbyder dig en fast løn, bonus og en lang række personalegoder, som modsvarer dine kvalifikationer og vores fokus på vores medarbejderes trivsel i hverdagen.

Har du lyst til at høre mere om dine muligheder hos Tabellae er du velkommen til at kontakte Projekt- og Konsulentchef Kim Israelsen på tlf. +45 26 75 36 27 eller sende din ansøgning og dit CV mærket ”Konsulent/Danmark” via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Om Tabellae

Tabellae er Nordens største og hurtigst voksende leverandør af softwaren LaserNet til dokumenthåndtering. Vi leverer LaserNet Output Management til ERP-projekter, som giver vores kunder store besparelser, en nem og brugervenlig vedligeholdelse af forretningsdokumenter, samt opfyldelse af alle dokument- og formatkrav fra vores kunders kunder og offentlige myndigheder.

Tabellae understøtter og samarbejder med Nordens førende ERP-huse og vi har i dag erfaring fra mere end 400 implementeringsprojekter. Vi har branchens mest erfarne implementeringskonsulenter og Nordens mest velafprøvede produkter og kan derfor tilbyde løsninger og kompetencer, som tilbyder store besparelser, fjerner risici, tilgodeser krav til dokumentformater og som både håndterer ind- og udgående forretningsdokumenter uanset ERP-system.

Tabellae blev etableret i Danmark i 2010 og har i dag kontorer i Danmark, Sverige, Norge og USA.

Se meget mere på www.tabellae.dk og www.linkedin.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.