Find job

BI-konsulent til datadrevet virksomhed

Vil du med på holdet blandt et af landets mest visionære forsyningsselskaber?

Vi tilbyder et job, hvor din hovedopgave bliver at bidrage til vores data- & digitaliseringsproces, så vi når vores ambitiøse strategiske mål. Lyder det spændende? – så er du måske vores kommende BI-konsulent.

Til yderligere at understøtte forretningens beslutninger med viden, baseret på data fra vores systemer, søger Skanderborg Forsyningsvirksomhed en stærk BI-profil til at opbygge vores datamodel og til modellering og distribution af dashboards bredt i forretningen.

Teamet

Organisatorisk bliver du en del af teamet Data og Digitalisering, som er en stabsenhed, hvor I som team rapporterer direkte til den adm. direktør. I Data & Digitalisering skaber vi værdi på både operationelt og strategisk niveau ved at understøtte hele forretningen med viden fra værdifuld data. Teamet arbejder på tværs af og tæt på forretningen fra drift og projekter til økonomi, og du får en vigtig rolle med at optimere interne processer og beslutningsgrundlag.

Vores tilgang i temaet er dialogskabende, nysgerrig og karakteriseret ved et stort drive, hvor vi arbejder hårdt, når det gælder. Samtidig lægger vi stor vægt på at have plads til det hele menneske, og du vil opleve en kultur med meget højt til loftet. Du refererer til dagligt til teamlederen for Data & Digitalisering.

Om dig og dit nye job

  • Dine vigtigste opgaver er at;
  • Udforme specifikationer i dialog med forretningen
  • Udvikle forespørgsler i SQL
  • Modellere i analysis services og i Power BI
  • Udvikle smarte integrationer i Azure.
     

Du har nogle års erfaring med eller en nørdet interesse for følgende tekniske områder inden for Business Intelligence: Azure Data Factory, T-SQL/SQL Server , SSIS, Analysis Service Tabular Model, Power BI eller andre ETL/ELT-værktøjer. Du er hjemmevant i Excel og formår at formidle tal til organisationen. Dokumentation og kommunikation er en naturlig del af din hverdag, og det er derfor et krav, at du taler og skriver flydende dansk.

Desuden er det kendetegnende for dig, at du

… er typen, der går forrest og er positiv og imødekommende, da du er vores konsulent internt i huset, og derfor vil indgå i dialog med dine kolleger på daglig basis. Dit gåpåmod styrker dig i nye omgivelser og i udfordrende situationer. Her kan du holde hovedet koldt og følge dine opgaver til dørs. Du kan lide og forstår at arbejde med og mod strategiske mål, og det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med tekniske opgaver.

Vi tilbyder dig bl.a. et job…

  • i en innovativ, vidensbaseret virksomhed i stærk udvikling
  • med udfordrende og varierede opgaver
  • med stort fokus på og plads til faglig sparring, løbende kompetenceudvikling og deltagelse i branchenetværk
  • på en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone, hvor vi til tider tager en frisk bordfodboldkamp
  • hvor vi arbejder strategisk med viden om, at høj medarbejdertilfredshed er afgørende for succes
  • med fleksible arbejdstider ud fra ’Frihed under ansvar’-princippet
  • med frokostordning, sundhedsforsikring, fredagsbar, løbeklub, flere årlige fællesture
  • som er centralt beliggende i Skanderborg - 15 min gang fra stationen og to minutter fra motorvejen.
  • hvor plads til familien og en ’højt til loftet’ tilgang harmonerer med engagement, ansvarlighed og teamsamarbejde mod strategiske mål
  • hvor humor er en vigtig del af kulturen.
     

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi screener ansøgninger og kalder ind til samtale løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Brian Adsbøl, bra@skanderborgforsyning.dk.

Lønnen fastsættes i overensstemmelse med dine kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale.

Om Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Du bliver del af en virksomhed med et klart formuleret mål om at være Danmarks mest moderne forsyning. Med partnerskabet AquaGlobe, bestående af branchens mest ambitiøse spillere, har vi banet vejen til at opfylde visionerne for FNs verdensmål.

Som arbejdsplads giver AquaGlobe en unik mulighed for at arbejde i partnerskab med pt. 15 innovative organisationer og dermed bidrage til at løse en af verdens vigtigste udfordringer – rent vand og sanitet. Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling og netværk, hvorfor du har rig mulighed for at udvikle dig.

Virksomheden består af et stærkt hold med 50 kompetente medarbejdere. Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø, og du vil opleve en åben tilgang og en uformel tone. Velkommen i vores nye domicil ved indgangen til skoven og få kilometer til E45

Læs mere på www.skanderborgforsyning.dk

www.aquaglobe.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Skanderborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.