Find job

IT-revisor med erfaring søges

Vores IT Audit & Advisory-afdeling beskæftiger sig med blandt andet IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer, dataanalyse til understøttelse af finansiel revision samt Cybersikkerhed og EU-persondataforordningen. 

Herudover yder vi også bistand i form af rådgivning og sparring til kunder, f.eks. gennemgang af IT-anvendelse, IT-projekter og IT-strategi og/eller politikker. Vi går højt op i at være værdiskabende for vores kunder, og at inputtet via revision og rådgivning skal være præget af indsigt og sparring, så kunderne oplever, at de kan se forbedrings- og vækstmuligheder i IT.

Du vil blive del af et team hvor den tætte kontakt med kunde er i centrum. Du vil i høj grad få ansvar for at planlægge, selvstændigt udføre og følge op på opgaver og være den betroede rådgiver, der skal kunne svare på alt.

Der er flere veje til jobbet, og du er/har sandsynligvis:

  • En bachelor eller kandidatgrad indenfor IT.
  • 2-4 års erfaring fra IT-revision, IT-sikkerhed eller cybersikkerhed.
  • Certificeringer inden for IT-sikkerhed eller IT-revision ((CISA, CISM, CISSP eller lign.) eller lyst til at tage dem), samt lyst til yderligere uddannelse indenfor IT-revision.
  • Kendskab til GDPR, ISO2700x og ITIL/COBiT.
  • Erfaring med og lyst til at gennemføre revisioner selvstændigt med tæt kontakt til kunden.
  • Engelsk og dansk på forhandlingsniveau.
  • Kvalitetsbevidst, udadvendt og kundeorienteret.
     

Du vil opleve, at arbejdsopgaverne varierer meget, og der er aldrig to dage, der er ens. Derudover er du indstillet på at være fysisk til stede ved kunder i betydeligt omfang. Du vægter kvalitet, tager selv initiativ og har forståelse for, at der i nogle perioder kan være travlt. Samtidig har vi selvfølgelig stor respekt for, at du også har et privatliv, der skal udleves. 

Da afdelingen har indgået internationale aftaler, skal du være åben over for at have få udlandsrejser.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, kan vi til gengæld tilbyde 

  • en karriere i en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • attraktive forhold, herunder en god lønpakke samt talrige faglige og sociale aktiviteter
  • nødvendig oplæring og videreuddannelse
  • og ikke mindst et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kollegaer
     

Det er vigtigt, at du bidrager til at fastholde og udbygge en god stemning, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder. Vi er en attraktiv revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde, hvilket betyder, at vi har øje for den enkeltes personlige og faglige udvikling og hver enkelt kundes behov. Vi forventer til gengæld villighed og engagement til personlig og faglig udvikling.

Startdato: Efter aftale.

Gå ind på www.grantthornton.dk og læs mere om os.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT Audit Anders Grønning-Kjærgaard på mail anders.kjaergaard@dk.gt.com eller telefon 35 27 50 53 alternativt HR-chef Christina Bagge på mail christina.bagge@dk.gt.com eller telefon 35 27 52 46.  Ansøgninger sendes elektronisk til job@dk.gt.com. Husk at vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle referencer – gerne som én samlet fil.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send den så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!


Grant Thornton er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med et internationalt netværk, og er repræsenteret med mere end 55.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi ca. 200 medarbejdere og forventer at vokse yderligere fremadrettet. Vi har kontorer i København og Hillerød - begge steder danner historiske og charmerende – men topmoderne rammer om vor arbejdsplads. 

Vores primære forretningsområder er revision og rådgivning til ejerledede virksomheder i SMV-segmentet. Vi leverer skræddersyede løsninger tilpasset den enkelte kunde og er i alle vores relationer drevet af det personlige engagement.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.