Find job

Product Manager

Vil du være ansvarlig for dele af produktstrategien for den nye standard til liv- og pensionsbranchen, som er med til at forbedre selskabernes konkurrenceevne?

Vi søger flere stærke profiler, der skal indgå i vores Product Management-team med ansvar for product roadmap inden for et givet domæne af vores industriløsning til Liv og Pension i Norden.  

Bliv en del af et fagligt stolt og innovativt softwarehus. Vi søger Product Managers, der kan være med til at sikre strategien af vores industriløsning, som over de næste år kommer til at gennemgå en stor udvikling og modning. Din opgave bliver i samarbejde med de øvrige Product Managers at sikre, at roadmap og strategi taler sammen med, hvad markedet forventer.   

Dine primære ansvarsområder 

  • Ansvarlig for produktstrategi samt roadmap for produktet 
  • Vedligeholdelse af produkt roadmap i sammenspil med den overordnede strategi, samt være i stand til at spotte markedstendenserne til fordel for vores kunder  
  • Tildeling af epics til Product Owners, herunder sparring og coaching gennem nedbrydning til konkrete user stories til udviklingsteamet 
  • Sikre at mål, standarder og retningslinjer er på plads for at understøtte produktgruppens indsats 
  • Har overordnet ansvar for Product Owners’ bidrag til at sikre konsistens og ensartethed for produktstrategien  
  • Varetager stakeholdermanagement på alle niveauer for at sikre produktets succes 
  • Definerer hvorfor, hvornår og hvad produktet står for.
     

Du vil med andre ord sammen med kollegaer i Edlund og via sparring med kunderne i branchen være med til at etablere og udvikle rammerne for, hvad en brancheløsning til den nordiske liv- og pensionssektor skal indeholde.  

Product Manager, der er passioneret for softwareudvikling i pensionsbranchen 

Du kommer med en relevant kandidatgrad gerne med en dybdegående domæneviden inden for pensionsbranchen (teknisk, matematisk eller som aktuar eksempelvis) eller erfaring fra den finansielle sektor. Det er et plus, hvis du har erfaring som Product Manager fra lignende stilling samt indgående kendskab til agil udvikling.  

Du er velanset blandt dine kollegaer og er kendt for at kunne samarbejde. Du motiveres af komplekse arbejdsopgaver, du tager initiativ, arbejder engageret med stor fremdrift og mister ikke overblikket, når du har gang i mange opgaver på én gang. 

Derudover ser vi gerne, at du

  • Evner til at coache en eller flere Product Owners 
  • Har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og tale i dansk og engelsk 
  • Vil være i stand til at definere brancheløsningen, herunder at kunne skrive konkrete feature- og scope-dokumenter 
  • Har evne til at prioritere og gemme idéer til senere – endda udfordre idéer, hvis de ikke kan tildeles konkret forretningsmæssig værdi 
  • Er udadvendt og kan tage beslutninger, samt varetage faglige dialoger med forskellige interessenter bl.a. salgsrepræsentanter, kunder, leadudviklere mv. 
  • Besidder strategiske færdigheder og har øje for den langsigtede vision og strategi for det givne produkt 
  • Er tillidsvækkende, har stærke samarbejdsevner og er god til at opbygge relationer i hele organisationen samt i forhold til kunderne 
  • Du trives både med at løse opgaverne på egen hånd og i tæt sparring med teamet
  • Det falder dig naturligt at bidrage med holdånd, respekt og godt humør.
     

Du bliver værdsat  

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men vi tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv.  

Vil du vide mere?  

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Product Management Pernille Kruse på tlf. 26 23 55 30.  

Ansøgningsfrist: 27-04-2019.


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 300 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. "Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet".

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.