Find job

Vi søger en projektleder

Hos SMARTPAGE arbejder vi med forretning, design og udvikling af e-handelsløsninger. Vi er førende leverandør af integrerede webshops til Microsoft Dynamics AX/NAV og PIM System.

Vi har travlt, derfor søger vi en erfaren og engageret projektleder til at styre vores spændende og komplekse projekter for vores nye kunder.

Du får som projektleder hos Smartpage lov til at arbejde med mange forskellige projekter for flere forskellige kunder. Det er derfor vigtigt, at du arbejder meget struktureret, og er god til at holde flere bolde i luften. Dit arbejde kommer til at foregå i spændet mellem kunder, udviklere og løsningsarkitekter. Du vil indgå i de forskellige teams som sammen skal levere vores større projekter, og vil være en del af projekterne fra den tidlige analysefase til den afsluttende leverance. Projekterne differentierer i udformning, størrelse og kompleksitet, og der er rig mulighed for at få indflydelse på bl.a. valg af projektmodeller. Det forventes ligeledes at du er i stand til at vejlede kunden omkring tilgangen til de enkelte projekter.

Vi søger en erfaren og struktureret projektleder

  • Det er vigtigt, at du er velformuleret og god til at kommunikere på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.
  • Du arbejder struktureret og har styr på din Change Management.
  • Et godt forhold til vores kunder er grundlaget for vores forretning, og det er derfor vigtigt at du er åben og god til at skabe relationer.
  • Du forstår vigtigheden i at holde kunderne orienteret om både de positive og de negative udviklinger i projektet, så kunderne får den bedst mulige oplevelse med projektforløbet.
     

Kvalifikationer

Det er et krav at du har erfaring med følgende:

  • Projekter der løber over halve og hele år
  • Både agil og traditionel projektledelse
     

Et stort plus, hvis du har arbejdet med:

  • Projektledelse af IT-projekter
  • PRINCE2
     

Løn og arbejdsvilkår

  • Frokostordning
  • Pension og sundhedssikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Massageordning
  • MarioKart og FIFA
  • Citronmåner
  • De dejligste kollegaer i et fedt arbejdsmiljø
  • Fleksible arbejdstider
  • Fredagsmorgenmad
  • Biografklub
     

Om SMARTPAGE

Magien opstår, når nørder arbejder sammen. Det kommer hurtigt til udtryk på kontoret i Valby, når der bliver diskuteret JavaScript, .Net, C#, CSS3, xslt, HTML5, Frameworks, Dynamicweb, design, KPI’er og PIM-systemer. Listen er meget lang!

Vi er specialister med en teknisk baggrund og har alle forretningsforståelse. Vi har en metodisk og struktureret tilgang til vores projekter. Når vi arbejder med webløsninger, apps eller med integrationer, så er vi yderst bevidste om, at det oftest er en forretningskritisk løsning, der kræver ekstra fokus på test, varsomhed og højest mulig oppetid.

Som en del af SMARTPAGE skal man glæde sig til at komme på arbejde, og derfor gør vi meget ud af, at alle på kontoret har et sundt, uformelt og sjovt arbejdsmiljø. Vi har massageordning til de ømme skuldre, PlayStation, Mario Kart (naturligvis på Nintendo 64), bordfodbold, citronmåner og filmklub.

Interesseret?

Send din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt

Mikkel Ulstrup
Partner - CTO / Technical Project Manager
mu@smartpage.dk
(+45) 50 90 14 96

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.