Find job

Erfaren og serviceminded IT-konsulent søges

Har du en solid og bred IT-viden? Har du god erfaring med IT-infrastruktur som systemkonsulent/supporter? Har du arbejdet med Office 365 og gerne Microsoft 365? Er du serviceminded og glad for kundekontakt? Så er det måske dig, vi leder efter!

IT Forum Esbjerg er en virksomhed i vækst. Vi leverer IT-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet IT-afdeling for mange af vores kunder. Vi leverer typisk alle IT-relaterede ydelser, som kunderne efterspørger, og fungerer som rådgiver, når kunden har brug for 3. parts-løsninger. Opgaverne løses enten remote eller on-site hos kunden.

Vi har rigtig travlt i øjeblikket og søger derfor en IT-konsulent, som vil få ansvaret for at løfte vores forretningsområde – Managed WorkPlace baseret på Microsoft 365 – størstedelen af vores kunders løsninger er baseret på Microsofts produktportofolio. Ud over dette vil der også skulle udføres alm. tekniske opgaver for vores kunder.

Din profil

Du har en solid erfaring fra branchen, er fagligt dygtig og indstillet på at udvikle dine kompetencer. Som person er du resultatorienteret, energisk, struktureret og arbejder målrettet og selvstændigt med en god evne til at afslutte opgaverne. 

Du er åben, udadvendt og forstår at etablere langvarige relationer til dine kunder. Du trives med at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed, hvor du selvstændigt kan rådgive dine kunder og holde hovedet koldt i pressede situationer, hvor kunden forventer en snarlig løsning på netop deres udfordring. Samtidig er du forretningsorienteret og sætter en ære i at have tilfredse kunder.

Det er et krav, at du har kørekort til almindelig personbil og bor max 45 min fra vores kontor.

Desuden er det et krav, at du taler og skriver dansk.

Vi tilbyder

Som IT-konsulent hos IT Forum Esbjerg bliver du en del af et dedikeret team med fagligt dygtige mennesker, hvor nye initiativer bydes velkommen. Vi har et godt arbejdsklima og en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får et spændende og afvekslende job i en vækstvirksomhed med en sund økonomi.

Du vil opleve en afvekslende hverdag præget af faglige udfordringer, god kollegial sparring og gode muligheder for udvikling. Vi tilbyder desuden fleksible arbejdsvilkår med frokostordning, sygeforsikring, pensionsordning, videreuddannelse og certificering.

Afhængigt af dine kompetencer og ønsker vil du få mulighed for at arbejde med IT Forums kompetenceområder, herunder:

  • Konfiguration og administration af Microsofts server- og klientprodukter
  • VMware vSphere
  • Datacenteradministration via VMware og virtuelle teknologier
  • Generel fejlfinding på server, klienter, printer og netværk
  • Diverse mail og databasesystemer
  • Antivirus og firewalls.
     

Hvem er vi?

IT Forum Esbjerg er en virksomhed i vækst. Vi har i godt 14 år leveret IT-infrastrukturløsninger til det danske professionelle marked. Vi er 17 medarbejdere i Esbjerg. Vi har eget datacenter, der er Danish Cloud Community certificeret og placeret i Esbjerg med co-lokation i Aarhus.

Din ansøgning

Har du spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Dennis Hansen på tlf. 69 14 88 11.

Send din ansøgning til job@itfesbjerg.dk og vedlæg dit cv med billede.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse: Snarest

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.