Find job

Stærk og inspirerende sektionschef til Data & Middleware

Stærk og inspirerende sektionschef med gode lederevner og teknisk indsigt i it-infrastruktur søges til 26 dygtige og engagerede medarbejdere i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT).

Du bliver chef for sektionen Data & Middleware, som er en af 4 sektioner i enheden Infrastruktur med i alt 110 medarbejdere. Sektionen består af 5 teams med hver sin teamkoordinator.

Du bliver ansvarlig for den tekniske forvaltning og videreudvikling af regionens storage-systemer (11 PB), backup-systemer (5,5 PB) samt mere end 350 Oracle og SQL-databaseservere. Alt yderst ”forretningskritisk” it-infrastruktur, som er helt afgørende for, at regionens hospitaler kan opretholde og videreudbygge den høje kvalitet i behandlingen af patienterne.

Som sektionschef indgår du i et team med 3 dygtige sektionschef-kollegaer, der sammen med enhedschefen har ansvaret for regionens fælles it-infrastruktur. Vi arbejder som et team, og du får derfor ikke kun ansvaret for din egen sektion, men også et medansvar for alle enhedens ansvarsområder.

Din profil

Du har en bred indsigt i og på ledelsesniveau har arbejdet med it-infrastruktur-løsninger, og dermed har du den fornødne ballast til at styre sektionen sikkert gennem en spændende og travl hverdag, hvor teknisk forvaltning skal kombineres med en kontinuerlig strategisk udvikling af it-infrastrukturen.

Derudover forventer vi, at du:

  • med minimum 5 års linjeledelse kan lede, kompetenceudvikle og sparre med sektionens meget kompetente teknikere  
  • er en helhedsorienteret teamspiller med fokus på mål og fremdrift og samtidig forstår vigtigheden af at søge konsensus uden at gå på kompromis med eksekvering og handlekraft  
  • har opfølgning på mål/strategi, opgaver, ressourceforbrug og økonomi m.v. som en naturlig del af din værktøjskasse  
  • proaktivt og engageret bidrager til CIMT og infrastrukturenhedens fortsatte positive udvikling i samarbejde med dine sektionschef-kollegaer - såvel i infrastruktur som på tværs af CIMT.
     

Vi tilbyder

Hos os får du en unik mulighed for at være med til at understøtte hospitalernes behandling af patienterne og fremtidens digitaliserende sundhedsvæsen, et særdeles spændende lederjob i en travl og dynamisk organisation med masser af muligheder for at gøre en forskel og relevante personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastlægges efter chef-aftalen.

Du bliver en del af ledergruppen i enheden Infrastruktur med reference til enhedschefen.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte infrastrukturchef Allan Christiansen på mobil 2463 5603.

Ansøgningsfrist  

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 20. maj 2019 via vores online ansøgningsfunktion.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt.

Se, hvad regionen laver.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.