Find job

Kundeorienteret Senior BI Analytics Arkitekt

Brænder du for Business Intelligence, Advanced Analytics? Motiveres du af at implementere innovative og værdiskabende datadrevne løsninger, der kan gøre en forskel hos kunderne? Så er du måske vores nye kollega!

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

I KMD DIMA (Data Information Management & Analytics) har vi ambitionen om at blive Danmarks bedste Business Intelligence og Advanced Analytics leverandør, og vil de kommende år tage store skridt til at fastholde denne ambition i tæt samarbejde med moderselskabet NEC. Vi håber, at du lyst til at være med til at understøtte denne rejse.

Om jobbet

Som vores nye kollega vil du indgå i en dynamisk forretningsenhed, med en resultatorienteret ledelsesstil, hvor der er højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en erfaren og kompetent organisation, hvor fokus er at levere værdiskabende og innovative BI-løsninger og produkter til både det offentlige og private marked. Dette sker i højt performende projektteams, hvor vi arbejder sammen om både at løse kundernes stadigt voksende udfordringer med at udnytte egne og eksterne data til ny viden, og at møde kravene til robust rapportering i en dynamisk virkelighed.

Som arkitekt, indgår du i et team af arkitekter, hvis ansvarsområder er:

  • Løbende at understøtte anvendelsen og videreudviklingen af et moderne Microsoft-baseret Datawarehouse Framework, der anvendes bredt i de løsninger vi udvikler.
  • At indgå i kundeprojekter ved større private og offentlige kunder, som den der i dialog med kunde finder frem til den optimale løsning, som balancerer krav og tekniske muligheder.
  • At fungere som teknisk sparringspartner for de kørende projekter, hvor du nedbryder komplekse problemstillinger og omsætter dem til håndterbare opgaver for dine kollegaer.
  • At sikre synergi mellem kundeprojekter og produktudviklingsprojekter, og løbende udbygge den underliggende teknologiske platform.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse samt mange års erfaring med at udvikle og designe Business Intelligence-løsninger baseret på Microsoft BI-stakken, T-SQL og SQL generelt. Du demonstrerer desuden et bredt overblik over teknologier inden for Business Intelligence og Advanced Analytics, samtidig med at du på flere områder besidder dybdegående ekspertviden og praktisk erfaring med teknologierne. Du har erfaring med både on-premise og Cloud-teknologier (med fokus på Azure).

Desuden har du deltaget i en bred vifte af projekter, og ofte været den i projektet der har båret den tekniske del af projektet overfor kunderne. Din dybe ekspertviden og mangeårige erfaring, skal du kunne omsætte til praktiske løsninger, som du evner at formidle til kunder og kollegaer, både skriftligt og mundtligt.

Vi ønsker en profil, der befinder sig godt i komplekse dynamiske projekter, trives med kundekontakt og er i besiddelse af det berømte konsulent-DNA. Det er afgørende at du brænder for Business Intelligence og det at omsætte data til konkret beslutningsstøtte.

Som person er du:

  • Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov
  • Selvstændig, har pondus og teknisk dygtighed
  • Udadvendt og opsøgende i forhold til andre mennesker og trives med en bred kontaktflade
  • Struktureret og analytisk i din opgaveløsning
  • Er dygtig til skriftlig formidling og kan levere tekniske dokumenter af høj kvalitet.
     

Interesseret?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Business Line Director, Tom Johan Jensen, på mail TJN@kmd.dk.

Apply online Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg, Aarhus eller Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.