Find Job

Forretningsorienteret Lead Architect til Energy & Utility

Vil du være med til at sætte dit fingeraftryk på softwareløsninger til energisektoren, og tænder du på komplekse forretningssammenhænge? Så er du måske den, vi søger!

Til vores business unit Energy & Utility, der leverer forretningskritiske softwareløsninger til energisektoren, søger vi en Lead Architect med overblik og gode kommunikative evner, som bl.a. kan indtage en central rolle i forbindelse med transformationen af vores klassiske softwareløsninger til Microsoft Azure Cloud.

Energy & Utility er et strategisk vækstområde hos KMD. Vores mål er at levere Danmarks bedste softwareprodukter og -konsulentydelser inden for energi- og forsyningsområdet, hvor vi automatiserer og effektiviserer forretningsprocesser med henblik på energioptimering, digital transformation af branchen og understøttelse af morgendagens energisystemer og den grønne omstilling.

Om jobbet

Med reference til Technology Director for området, vil du i tæt samarbejde med udviklings- og forretningsenhederne deltage som sparringspartner for nogle af Danmarks største energiselskaber. Stillingen er central, både i forhold til samarbejdet med en væsentlig eksisterende kundebase, men også i forhold til indsatser rettet mod nye kunder i Danmark såvel som i udlandet. Du vil få et tæt samarbejde med ledelsen i forretningsenheden.

Desuden vil du deltage i transformationsprojektet, der sikrer omlægningen af de klassiske løsninger til MS Azure. Din opgave her bliver central i forhold til at sparre om den forretningsmæssige og tekniske prioritering af, hvilken rækkefølge omlægningen skal foretages i. Du vil derfor få stor indflydelse på produktudvikling og -strategier.

Dine primære arbejdsopgaver som Lead Architect vil være:

  • Sparringspartner for vores kunder både på forretningsniveau og teknisk niveau
  • Design af softwarearkitektur og medvirke i teknologivalg på tværs af løsninger samt bygge bro mellem klassisk og nyt
  • Gennemførelse af forretningsanalyser i et softwareperspektiv med indspil til optimering af eksisterende setups såvel som optimal etablering af nye
  • Intern sparringspartner på både udviklings- og forretningssiden.
     

Om dig

Vi forventer, at du

  • er udadvendt, god til at skabe relationer og har evnen til klart at formidle komplekse løsninger i relation til både tekniske personer og ”forretningen”
  • har erfaring med at overskue komplekse forretningsprocesser, system- og datasammenhænge
  • har en uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende, og at du har min. 2 års erfaring som arkitekt fra en softwarevirksomhed og min. 6 års erfaring med softwareudvikling
  • har viden om såvel klassiske driftsplatforme som MS Azure Cloud
  • er kunde- og markedsvant
  • erfaring med agile udviklingsprincipper
  • flydende engelsk såvel mundtligt som skriftligt
  • er involverende og samarbejdende
  • er humoristisk og omgængelig
     

Din erfaring er ikke nødvendigvis opnået inden for energisektoren, men i et andet domæne, hvor der har været fokus på forretningskritisk arkitektur, store datamængder og samspil mellem avancerede applikationer.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Technology Director Peder Sylvestersen på telefon 25 24 77 24.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler med kvalificerede kandidater.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can at any time withdraw consent by deleting cookies.