Find job

Studiejob - Danmarks bedste phonerjob på B2B-markedet

Har du lyst til at arbejde i en Gazelle IT-virksomhed, hvor du har mulighed for at udvikle dine kommunikative evner og salgskompetencer på B2B-markedet, så send os en ansøgning. Du bestemmer selv dine arbejdstider (hverdage mellem 8:30 og 16:30), og har mulighed for at tjene en utrolig høj timeløn.

Hvem er vi?

Hos Infrasoft går det fortsat rigtig stærkt, og derfor ønsker vi at tilføre ekstra muskler til vores salgsstyrke, som derved yderligere kan bidrage til vores fortsatte vækst i Danmark. Infrasoft er markedsførende i levering af IT Service Management-software i Danmark og leverer vores løsninger til nogle af de største virksomheder og institutioner i Danmark, heriblandt AU samt over 25% af de danske kommuner. Derudover sælger vi Business Intelligence-løsninger til små og mellemstore virksomheder.

Stillingen og arbejdsopgaver

Vi søger en udadvendt medarbejder, der kan lide at blive udfordret og trives i et miljø, hvor man bliver målt på sine præstationer. Din primære arbejdsopgave som phoner vil være at opsøge virksomheder via telefon, med henblik på at afdække de enkelte virksomheders behov for en af vores to primære produkter: Vores IT Service Management Platform og vores Business Intelligence konsulent-forretning. Målet med arbejdet er at booke salgsmøder for salgskonsulenterne. Vi mener selv, at vi har Danmarks bedste phonerjob, da der er høj grundløn, høj provisionsløn, høj fleksibilitet og så skal du ikke sælge noget – blot booke møder. Som phoner på B2B-markedet vil du opleve, at alle samtaler er forskellige, og der er mulighed for spændende og lærerige samtaler med ansvarshavende i dansk erhvervsliv.

Du vil blive en del af et salgsteam på 4-5 studerende, og du planlægger selv din arbejdsuge. Jobbet er derfor meget fleksibelt med hensyn til dit studie, og vagterne aftales fra uge til uge med Salgschefen. Det forventes, at du i gennemsnit arbejder ca. 8 timer om ugen, gerne fordelt på 2-3 vagter.

Du vil i en startfase blive trænet og oplært i vores services, produkter og salgsteknikker, så du er godt rustet til at udføre opgaven.

Personen

Som person skal du være stærk kommunikativ, kunne lide at være i kontakt med andre mennesker og være i stand til at håndtere et ”nej”. Du er udadvendt, tillidsvækkende og professionel i din optræden, da du repræsenterer virksomheden. Vi lægger stor vægt på kvalitet hele vejen igennem og forventer os fortsat meget af dette arbejde. Det er endvidere en fordel, hvis du er konkurrenceminded. Tidligere erfaring med salg er et plus, men ikke et krav.

Infrasoft tilbyder

En fleksibel stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling og mulighed for at præge jobbet fra starten. Du vil hos os komme til at indgå i et innovativt team af dedikerede medarbejdere på en fleksibel og spændende arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone, et stærkt fællesskab og godt humør.

Er du på din bachelor eller i begyndelsen af din kandidat og ønsker at gøre karriere i en IT-virksomhed/et konsulenthus, vil det hos Infrasoft endvidere blive muligt at udvide dine ansvarsområder og kompetencer yderligere på sigt.

Arbejdspladsen er en del af Frichs Parkens kantineordning, bestående af en buffet, som serverer forskelligt mad hver dag. Derudover er der selvfølgelig altid kaffe og te på kontoret.

Ansøgning

Send ansøgning til job@infrasoft.dk og vedlæg oplysninger om din motivation for jobbet og lidt om dig, eventuelt et CV. Yderligere oplysninger om jobbet kan fås hos Salgschef Flemming Maagaard tlf. 2072 4310.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Åbyhøj

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.