Find job

IT-konsulent med Citrix og Windows Server erfaring

Vi søger en engageret og selvkørende kollega, som har lyst til nye personlige og faglige udfordringer i en spændende global organisation.

Kosan Crisplant a/s - en del af MAKEEN Energy - er en international, dynamisk og markedsledende virksomhed, der leverer udstyr og teknologi til gasfyldeanlæg i hele verden. Vi søger en fagligt dygtig IT-medarbejder til vores interne IT-afdeling på hovedkontoret i Randers.

Dine primære arbejdsområder

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt med alle former for IT, men specielt med vores Citrix XenApp setup, vores Windows servere og vores VMware servere.

Størstedelen af brugerne vil være dine 120 kolleger på hovedkontoret i Randers, men du vil også modtage opgaver og mindre projekter fra vores datterselskaber. Det vil betyde, at du til tider skal være fleksibel med dine arbejdstider, da vi arbejder inden for alle tidszoner. I et begrænset omfang kan det også indebære, at du må rejse til et datterselskab for at udføre onsite-support eller undervisning.

Dine kvalifikationer

Som person er du fleksibel og kan supportere inden for alle områder af IT. Du trives i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade i både Danmark og udlandet. Du er god til at lære fra dig og kommunikere med brugere på alle niveauer i organisationen. Endvidere ser vi gerne, at du:

  • Har en Microsoft MCSA 2012 eller 2016 uddannelse og erfaring inden for support og konfiguration af Windows Server.
  • Har en Citrix uddannelse og erfaring inden for drift og support af Citrix XenApp og gerne med erfaring fra installation af Citrix.
  • Har kendskab og måske erfaring med Citrix Netscaler.
  • Har erfaring med VMware.
  • Kendskab til Cisco UCS og Netapp vil være en fordel.
  • Tidligere har arbejdet med administration af MS SQL servere.
  • Kan supportere Microsoft Windows platform og Office-pakke, samt har viden om antivirus og spam firewall.
  • Selvstændigt kan installere/geninstallere operativsystemer.
  • Behersker engelsk og dansk i skrift og tale; kendskab til fransk er en fordel.
  • Har stærke interkulturelle kompetencer.
     

Vi tilbyder

Et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar, humor, engagement og samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og støtter videreuddannelse. Pakken indeholder endvidere en række attraktive personalegoder, herunder pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet samt diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Head of Group IT, Jan Boas Pedersen, på telefon 8740 3019 eller e-mail jbp@makeenenergy.com.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt, og ansøgningerne bliver behandlet fortroligt efterhånden som vi modtager dem. Ansøgningsfrist 31. maj 2019. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvordan søger du?

Du kan søge stillingen som IT-Konsulent hos Kosan Crisplant a/s ved at sende os en ansøgning med dit CV og andre relevante dokumenter til:

Charlotte Olesen, Head of Group HR
HR@makeenenergy.com

Mærk ansøgningen ”IT-Konsulent”.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Randers

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.