Find job

It-supporter

It & Forretningsudvikling løser et bredt spekter af udviklings- og driftsopgaver. Mængden af opgaver stiger i takt med, at vi vokser og bliver mere og mere digitale. Vi står overfor flere spændende projekter, som skal gennemføres samtidig med, at den daglige drift skal køre, og vi har derfor brug for endnu en kollega til at styrke vores supportfunktion.

Jobbet

Jobbet som it-supporter er alsidigt. Du skal yde it-support overfor medarbejderne i Lægernes Pension & Bank og sørge for at løse de mange forskellige it-drifts- og supportbehov, der opstår i huset.

Vi benytter mange forskellige it-systemer. Du vil få en grundig oplæring, der gør dig i stand til at løse de mangeartede supportopgaver, og du har god mulighed for at sparre med dine kolleger i teamet.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer

Du har en relevant it-uddannelse (fx it-supporteruddannelsen). Du har arbejdet som it-supporter i mindst fem år og er hurtig til at tillære dig viden om nye systemer.

Du har stor erfaring med Microsoft Windows, Office 365, Active Directory, Exchange og IP-telefoni. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med et eller flere af disse systemer: SharePoint, BEC I*Net, TDC Scale, Powershell og Azure.

Du tager ansvar og formår at håndtere forskellige arbejdsopgaver med skiftende og ofte skarpe deadlines.

Du er serviceorienteret og evner at få løst problemerne hurtigt og med en høj kvalitet. Oveni er du en god kollega, der ser styrken i at arbejde sammen som et team.

Du vil få mulighed for at teste dine evner med styring og gennemførelse af mindre projekter, hvis dit arbejde viser, at du har flair for det.

Det bliver du en del af

Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Du bliver en del af et team på ni medarbejdere.

Vi tilbyder dig

  • job i en koncern i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig
  • gode udviklingsmuligheder
  • attraktiv løn og syv ugers ferie
  • let adgang til transport – bus, metro og S-tog
  • et socialt fællesskab – i hverdagen og ved forskellige arrangementer
  • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.
     

Sådan søger du jobbet 

Mail os din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag (skriv ”It-supporter” i emnefeltet).

Ansøgningsfrist: 20. maj 2019.

Vil du høre mere om jobbet

Så er du velkommen til at kontakte udviklingschef Michael Christensen på 20 20 41 78 eller mic@lpb.dk.


Lidt om os

Lægernes Pension skal sikre lægerne og deres familier økonomisk tryghed igennem livet. Og vi er mere end en pensionskasse. Vi er nemlig også en bank, Lægernes Bank, og en investeringsforening, Lægernes Invest.

Vi er 135 medarbejdere i Lægernes Pension & Bank. Vi bor på Frederiksberg lige ved Flintholm Station. Adressen er Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.