Find Job

Genopslag: Test og release manager med erfaring i komplekse systemer med integrationer

Vil du være med til Patent- og Varemærkestyrelsens digitale transformation?

I Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper vi virksomheder med at skabe værdi ud af deres idéer, igennem en række digitale serviceydelser. I de kommende år vil vi sætte endnu mere fart på digitaliseringen, og anvende teknologierne til at forbedre og modernisere vores services, fremme innovation og effektivisere arbejdet.

Om jobbet 

Patent- og Varemærkestyrelsen er i gang med en digital transformation, som indebærer at størstedelen af systemerne skal udskiftes.

Test og release manageren får en afgørende betydning i at sikre en struktureret og tryg transition til det nye systemlandskab, således en høj leverancekvalitet kan opretholdes, på trods af korte deadlines.

I praksis bliver test og release managerens opgave at definere leveranceomfang, strukturere og gennemføre tests, styring af deployments, håndtering og prioritering af defekter samt assistere med at udarbejde handlingsorienterede kravspecifikationer.

Opgaverne vil foregå i samarbejde med forretningen, resten af den digitale udviklingsafdeling og programledelsen for transformationsprogrammet. Organisatorisk kommer rollen til at fungere som brobygger imellem forretningsledelsen, testere og udviklere.

Patent og Varemærkestyrelsen bevæger sig imod en agil leverancemodel, hvor automatiseret test skal assistere med regressionstest, således testerne kan fokusere på ny funktionalitet.

Du bliver en del af et erfarent team med stor indflydelse

Både i teamet og i den samlede organisation er der højt til loftet. Du kan derfor i høj grad selv være med til at præge dine opgaver og være med til at sætte retningslinjerne for dit arbejde.

Stillingen er placeret i vores udviklingssektion.

Om dig 

Som ideel kandidat har du allerede erfaring fra en test og release-rolle. Alternativt kommer du fra en stilling som forretningsmæssig deltager i et stort system-implementeringsprojekt.

Det vil være en klar fordel, hvis du kan sætte flueben ud for flere af nedenstående nøgleord;

  • Praktisk erfaring som tester af komplekse systemer med mange integrationer 
  • Udarbejdelse af test cases 
  • Erfaring med test management 
  • Styring af release processer 
  • Deltagelse i kravspecifikationsopgaver 
  • Styring af deployment 
  • Håndtering af fejl og defekter 
  • Kvalificering af fundne fejl 
  • Erfaring med automatiseret test 
  • Styring af miljøer
     

Vigtigst af alt, så er du nysgerrig, pragmatisk og serviceorienteret. Du holder dig orienteret om hvad der sker inden for dit fag og evner at formidle din viden til både udviklere og forretningsrepræsentanter. Du er selvdreven og forstår at finde balancen mellem perfektion og deadlines. 

Arbejdssproget er dansk.

Vi tilbyder dig

  • muligheden for at deltage i udviklingen af nye systemer, som har direkte værdiskabelse både for kunder og forretning 
  • stor indflydelse på de løsninger, du er med til at designe og implementere 
  • at blive en del af en mindre udviklingssektion, hvor alle gør en forskel 
  • muligheden for at videreudvikle dig fagligt, både via intern sparring og kurser
     

Stillingerne er på fuldtid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.   

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet. Du får samtidig en god pensionsordning.

Om os 

Vi er et team, der er en del af vores IT-afdeling på små 20 medarbejdere fordelt på en udviklings- og en driftssektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur.

Arbejdspladsen ligger i Taastrup, tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Information og ansøgning 

Send din ansøgning og CV via nedenstående knap "Søg jobbet her" senest søndag den 19. maj 2019.

Vi forventer ansættelse pr. 1. juli 2019 eller hurtigst muligt derefter. Samtaler afholdes fra uge 21. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingschef Michael Happel Olsen på telefon: 43 50 80 34 eller på mail: mio@dkpto.dk.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can at any time withdraw consent by deleting cookies.