Find job

Personaleleder til Development i Professional Services

Har du evner som personaleleder, og evner du at lede og motivere en gruppe af softwareudviklere, så har vi et spændende lederjob til dig.

Om jobbet

Din primære arbejdsopgave består i at være personaleleder for en gruppe af højtuddannede kompetente softwareudviklere. Det er dit ansvar, at dit team er en succes, og at dine medarbejdere efterspørges af kundeprojekterne i Edlund.  

Da vi arbejder i en matrixorganisation, vil dit fokus være på personaleledelse, kompetenceudvikling og strategisk ledelse, mens vores projektdimension bliver varetaget af vores leveranceansvarlige.

Du vil indgå i vores Development-afdeling i Professional Services, som udvikler og leverer løsninger inden for Liv & Pension.  

Professional Services består af ca. 120 medarbejdere herunder softwareudviklere, designere, arkitekter, projektledere, Scrum Masters m.v., som sidder placeret både hos Edlund, og på vores kundeprojekter.  

Du bliver en del af et erfarent lederteam, der arbejder tæt sammen, hvorfor vi forventer, at du har godt IT-kendskab med dertilhørende arbejdsgange, udfordringer og problemstillinger.

Dine primære ansvarsområder er:

  • Daglig ledelse af dit team på ca. 20 medarbejdere, herunder varetagelse af kompetencevurdering, medarbejderudvikling og andre HR-relaterede årshjuls-aktiviteter. 
  • Bemande projekter og opgaver ved at balancere ressourceoptimering med medarbejdernes udvikling og sikre, at opgaver løses på rette niveau f.eks. ved at inddrage vores polske nearshore-center 
  • Deltage i udvikling af tværgående strategiske aktiviteter omkring kompetenceudvikling, træningsaktiviteter, oplæring og rekruttering 
  • Sikre videndeling og understøtte Professional Services’ målsætning om at effektivisere ved hjælp af ensretning af teknologier, metoder og processer 
  • Kompetenceudvikling og videndeling via etablering af communities/netværk
     

Det falder dig naturligt at sparre med udviklere. Derudover kan du kommunikere overbevisende med projektledere, programledere, kunder og ledelse. Du formår at formidle teknisk komplicerede emner til ikke-tekniske modtagere.

Personaleleder som brænder for softwareudvikling

Du kommer optimalt med en god faglig ballast inden for pensionsbranchen og/eller softwareudvikling, har ledererfaring og måske projektledererfaring. Du er velanset blandt dine kollegaer og er kendt for at kunne samarbejde. Du motiveres af komplekse arbejdsopgaver, og af at have mange bolde i luften.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • brænder for at motivere og udvikle dine medarbejdere 
  • udviser leadership og skaber resultater sammen med dine medarbejdere, med din åbne og involverende ledelsesstil 
  • har lyst til at lede i en kompleks organisation med en bred kontaktflade 
  • er selvstændig, målrettet og besidder personlig gennemslagskraft 
  • har et højt drive, stor forretningsforståelse og gode kommunikationsevner 
  • har høje ambitioner og motiveres af at sætte retning 
  • har en relevant akademisk uddannelse og har ledererfaring fra en lignende stilling
     

Afhængig af din specifikke profil kan du have andre opgaver i det daglige af kortere eller længere varighed. Kommer du med en projektleder-profil, kan du få ansvaret for et af vores projekter, parallelt med din rolle som personaleleder.

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Manager Anders Bjerg Pedersen på tlf. 36 15 06 43.

Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.

Ansøgningsfrist: 22-05-2019.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 300 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.