Find job

IT Operations Specialist - Security

Har du en solid erfaring med at optimere sikkerheden i forbindelse med drift af Microsoft og Linux servere? Har du erfaring med at håndtere security incidents og omsætte dem til effektive løsninger og forbedringer? Er det naturligt for dig at tage ansvar? Kan du sikre en høj kvalitet i den daglige drift af IT? Kan du svare ja, så er du måske vores nye kollega.

Egmont er en førende mediekoncern i Norden med stærk fokus på fremtiden. Vi har en stor digital forretning, som vi til stadighed udvider og udvikler. Afhængig af dine faglige kvalifikationer og dine personlige egenskaber vil du få muligheden for at arbejde med de allernyeste teknologier.

Egmont IT er en central IT-afdeling, hvor vi hver dag gør vores yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kolleger i hele koncernen. Vi arbejder tæt sammen i en afslappet atmosfære og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team. Det vil du blive en del af hos os.

Om jobbet

Som IT Operations Specialist indgår du i et erfarent og dedikeret team sammen med 11 kolleger. I Egmont IT Operations and Development, drifter vi en større serverpark med redundante datacentre – både on-prem og cloud-baserede. Vi er i fuld gang med at løfte vores niveau for IT-sikkerhed, bla. ved brug af sikkerhedsprodukter fra Cisco og Microsoft. Det vil naturligvis være et plus, hvis du har erfaringen inden for disse producenters sikkerhedsprodukter.

For at komme i betragtning til stillingen, er det essentielt at du har en solid erfaring med den operationelle side af IT-sikkerheden i forbindelse med drift af et primært Microsoft baseret server-miljø. Selvom stillingen vil have et stort fokus på IT-sikkerhed, vil der også ligge opgaver inden for generel drift. 

Egmont er en decentral koncern med kontorer i mange forskellige, primært europæiske, lande. For at blive en succes i stillingen, er det derfor vigtigt at du har en holistisk tilgang til IT-sikkerhed og forstår at omsætte regler og politikker til operationelle tiltag, der effektivt løfter sikkerhedsniveauet.

Din erfaring har du fra en lignende stilling, hvor du har varetaget operationelle opgaver samt planlagt og gennemført forskellige IT-sikkerhedstiltag som systemadministrator eller konsulent.

Udover stærke IT-sikkerhedsfærdigheder vægter vi faglige kompetencer på følgende områder:

  • Cloud – MS Office 365, MS Azure, AWS, Google Cloud
  • Microsoft – Windows Server, Active Directory, Skype for Business, SCCM, GPO
  • Virtualiseringsplatforme -VMware, Hyper-V
  • Overvågning – SolarWinds Orion, MS SCOM, MS Cloud Monitoring, Azure Monitor, Amazon CloudWatch
  • Sikkerhed/compliance – SIEM, Cisco ISE, Cisco AMP, Cisco Firepower, MS Defender, Azure Security Center, PKI, patch management, sårbarhedsscanning, pen-test, end-user awareness, GDPR, IT-revision
  • Andet – Linux, Citrix, Censhare, Azure backup, Simpana
  • Netværk - Cisco
  • ITIL - Incident, Problem, Configuration og Change management

Din profil

Som person er du positiv og udadvendt. Du er god til at skabe overblik og struktur over dine arbejdsopgaver. Derudover er du en holdspiller og du værdsætter at være i et team, hvor sparring, gensidig respekt og tillid er grundstenene til at skabe nye løsninger. I jobbet vil du få en bred kontaktflade, hvorfor det er vigtigt, at du er en god kommunikator, der forstår at skabe relationer. 
Da Egmont som nævnt har kontorer og selskaber mange steder - også udenfor Danmark, er det vigtigt at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til de nordiske sprog vil også være en fordel.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i en international virksomhed, hvor IT-løsningerne skal understøtte en rivende digital udvikling. Du kan være med til at sikre en moderne og kompleks IT-platform. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du kommer til at sidde helt tæt på beslutningerne og i mange tilfælde vil du få mulighed for at påvirke dem direkte.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdstider og fine personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, sundhedsforsikring og rabat på udvalgte egne produkter. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Derudover:

  • Muligheden for at blive en del af et dedikeret team, hvor humoren godt kan være sort, men altid er godhjertet. I afdelingen hersker en udpræget musketérånd, hvor mottoet ”én for alle og alle for én” bliver efterlevet i praksis.
  • Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier bla. Cloud
  • Et selvstændigt job med dine egne ansvarsområder
  • En alsidig hverdag i et spændende og travlt miljø
  • Involvering i spændende projekter

Vi har et stort fokus på medarbejdertrivsel og at du som person udvikler dig løbende. Vi er en virksomhed som værdsætter dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Jens O. Hyldvang, daejoh@egmont.com, mobil +45 24 43 02 28.

Arbejdsadresse: 
Vognmagergade 11
Copenhagen K, DK, 1148
Denmark

Ansøgningsfristen er 22/05/2019, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Søg jobbet her" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.