Find job

Nationalt Genom Center søger en Security Risk Manager

Vil du være en del af et dynamisk team, der flytter grænserne i en dynamisk atmosfære med de nyeste teknologier, hvor kun din fantasi sætter grænser for udviklingspotentialet? I Nationalt Genom Center (NGC) etablerer vi en national high performance computing (HPC) infrastruktur i verdensklasse til personlig medicin. Du vil være en del af et team af eksperter, der er de bedste af de bedste inden for deres respektive områder.

Om Nationalt Genom Center

Nationalt Genom Centers primære opgave er at danne grundlaget for udviklingen af bedre diagnostik og mere målrettede behandlinger ved hjælp af helgenomsekventering. Centret har et nationalt ansvar for at udvikle state-of-the-art infrastruktur for at muliggøre analyse af store biomedicinske heterogene data-sæt.

Et af Nationalt Genom Centers primære mål er at stå i spidsen for nye big-data løsninger inden for sundhedssektoren. Nationalt Genom Center arbejder med HPC, cloud, netværk, servere, lagring, applikationer, brugere og tværgående processer i et Linux-softwaremiljø.

Nationalt Genom Center er placeret på Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, hvor blandt andet Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut er beliggende. Vi forventer på sigt at blive ca. 100 medarbejdere.

Dit arbejde

Dine primære opgaver vil tage udgangspunkt i at styre og koordinere arbejdet med informationssikkerhed, herunder vedligeholdelse af governancemodel og formulering af mål og retningslinjer for informationssikkerhed. Security Risk Manageren er ansvarlig for at:   

  • udarbejde og vedligeholde relevante styringsdokumenter, for at nå de mål der er sat for cyber- og informationssikkerhed.  
  • opretholde risikoregister i samarbejde med data- og risikoejere samt risikovurderinger.  
  • udarbejde risikohåndteringsplaner i samarbejde med data- og risikoejere.  
  • evaluere og benchmarke cyber- og informationssikkerhedsaktiviteter.  
  • deltage i faglige netværk om informationssikkerhed med primære interessenter.  
  • deltage i revisioner med eksterne og interne samarbejdspartnere og myndigheder.  
  • deltage i vurderingen af informationssikkerhedskrav i forbindelse med erhvervelse af informationssystemer.
  • deltage i dialogen med relevante myndigheder.  
  • repræsentere NGC i relevante fora inden for risikostyring og governance.  
  • fremme en risikobevidsthedskultur blandt ledelsen og medarbejderne.
     

Din uddannelse og erfaring

Vi forventer, at du har en uddannelsesbaggrund som ingeniør, it-revisor, jurist, risk manager eller lign. med specialisering eller stærke præferencer inden for informationssikkerhedsområdet. Du har 3-5 års erfaring fra sundhedssektoren eller tilsvarende reguleret sektor. Vi søger en profil med et bredt fagligt kendskab, vigtigst er det dog at du har solide informationssikkerhedskompetencer at bygge ovenpå, og at du har en brændende lyst til at udvikle dig.

Herudover forestiller vi os, at du:  

  • har kendskab til og erfaring med it-sikkerhedsvurderinger og it-risikovurderinger, eksempelvis baseret på ISO27000-serien eller tilsvarende.
  • som udgangspunkt har et juridisk og regulatorisk kendskab til informationssikkerhed i sundhedssektoren, GDPR, NIS og ISO27000 serien.  
  • forstår at omstille krav til regler, kontroller og governance af disse, til faktisk sikkerhed.  
  • besidder gode rapporteringsegenskaber og har forståelse for dataanalyse og databearbejdning som kan omsættes til ledelsesrapportering.  
  • trives i en dynamisk funktion, hvor du strukturerer din egen dagligdag.  
  • er selvstændig og opsøgende samt en solid teamplayer.  
  • kan formulere dig problemfrit mundtligt og skriftligt på dansk såvel som på engelsk.
     

Det er derudover en fordel, hvis du har kendskab til:  

  • Compliance værktøjer, som f.eks. Control Manager.  
  • Sundhedssektoren eller en anden offentlig myndighed.
     

Vi tilbyder

Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på patienten, forskning, innovation og klinisk rådgivning. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere, så uddannelse og kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. Vi tilbyder stor fleksibilitet i stillingen.

Om ansættelsen

Ansættelse sker afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund i henhold til:

  • Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. it-medarbejdere.
  • Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
     

Du vil blive lønindplaceret efter kvalifikationer og erfaring. Såfremt du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten, vil du afhængig af dine kvalifikationer og erfaring kunne blive indplaceret som special- eller chefkonsulent.

Der er tale om en varig fuldtidsstilling.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PETs godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Infrastructure Manager Rafal Wolanin på telefon eller sekretær Tanja Søndergaard på telefon 2288 7016.

Er du interesseret

Klik på "Søg jobbet her" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.  

1. samtaler og 2. samtaler forventes afholdt i uge 21.

Ansøgningsfrist: 19-05-2019.


Nationalt Genom Center har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.