Find job

Business Analyst

Motiveres du af at være bindeleddet mellem forretning og IT? Drømmer du om en central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du er med til sikre effektive IT-løsninger?

Schultz søger en ny kollega til stillingen som Business Analyst, hvor du gennem dine stærke kompetencer og erfaring med IT vil indgå i et dedikeret team, som fokuserer på at designe og specificere fremtidens mest efterspurgte IT-løsninger til beskæftigelsesområdet.

Vi er den største leverandør af IT-produkter til de kommunale jobcentre, og tæller 55 kommuner med omkring 15.000 brugere. Omdrejningspunktet er ”Fasit”, som er Schultz’ fagsystem til jobcentrene. Fasit er suppleret med en række andre produkter, som p.t. tæller bl.a. selvbetjeningsportaler til borgere og virksomheder, native apps og en række løsninger og værktøjer baseret på kunstig intelligens, BI-teknologi og robotter.

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for at sikre en stærk kobling mellem vores kunder og softwareudvikling og din hovedopgave er, at analysere og afklare forretningens behov og krav samt for at formidle disse klart til udviklere og testere.

Du er med i hele softwareudviklingsforløbet, og du vil have flere ansvarsområder og opgaver i forbindelse med både kravformulering, vedligehold, udvikling og kvalitetssikring. Disse omfatter bl.a.:

  • Agere sparringspartner for Product Owner
  • Bistå med at skrive dokumentation
  • Formulere og/eller analysere krav, før de rammer teamet
  • Deltage på planlægningsmøder sammen med teamet
  • Bistå teamet med kravforståelse i løbet af et sprint
  • Reviewe færdige stories
  • Prioritere fejlrettelser ind i samarbejde mellem Kundesupport og Product Owner
  • Bistå med rådgivning til testere om domænet, evt. bidrage til test
     

Din profil

Du har sandsynligvis siddet i en lignende rolle før og har en IT-uddannelse bag dig. Du har erfaring og forståelse for domænet (beskæftigelsesområdet) og brugernes hverdag, og trives i en rolle som bindeleddet mellem IT og forretning, samt bidrager til et positivt samarbejde.

Derudover søger vi en profil, der har en solid teknisk grundforståelse samt stærke kommunikations- og formidlingsevner. Du har et stort personligt drive, er proaktiv og beslutningsdygtig.

Vi tilbyder

  • En innovativ arbejdsplads, med et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone.
  • En høj medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde – en nylig undersøgelse viser, at Schultz ligger langt over gennemsnittet for danske virksomheder, bl.a. på grund af en meget høj tilfredshed med ledelse, jobindhold og samarbejde med kolleger.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.
  • Central beliggenhed i Spinderiet lige ved Valby Station.
     

Interesseret?

Vi behandler ansøgninger i takt med, at de kommer ind, og der afholdes samtaler løbende. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT Udviklingschef Morten Maate på mobil 41 95 47 62.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Lidt om Schultz

Schultz har omkring 160 ansatte, som alle gør en forskel. Schultz har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Schultz er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.